Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie

En to til flerårig, stærkt aromatisk plante, 40-70 cm høj. Stænglerne er oprette og glatte samt grenede foroven. Bladene er gulgrønne til grønne, ovale til aflange og fjersnitlignende med takkede flige. Blomsterne er kurveblomster med gul midterskive og hvide tungeformede randblomster. Planten blomstrer i juli-august. Planten er oprindeligt fra Sydøsteuropa, men er ret almindelig i Danmark, hvor den er forvildet fra haver.

Navnet matrem kommer af det latinske ord matricaria, der betyder livmoder. Planten har været meget anvendt mod kvindesygdomme, hvilket har givet planten en række danske tilnavne, blandt andet pigeurt, jomfruurt og moderurt.

Hildegard af Bingen (ca.1150) siger om matrem, at den er god mod smertende tarme og til at lette menstruationen.
Henrik Harpestreng (død 1244) omtaler matrem som en bitter, ildelugtende urt, der er god mod leversygdomme, feber og fæle sår.
Henrik Smid (1546) anvender saften mod galde og til at uddrive orm. Han siger ligeledes, at kloge koner lovpriser den mod kolera. Bladenes lugt holder bier, myg og fluer borte. Matrem blev brugt til garvning og bladene spist som forårsgrønt, på kålsuppe og på æggekage.
Overtroen siger, at lugter en pige til matrem, og er hun ikke mø, må hun urinere. Hvis en gravid kvinde lugter til planten, får hun et barn med rødt hår.
Videnskabelige undersøgelser viser, at planten besidder medicinske egenskaber, idet den tilsyneladende hæmmer kvalme og gigtsmerter, fremmer fredfyldt søvn, stimulerer fordøjelsen og afhjælper lettere astmaanfald.
I dag anvendes matrem mod hovedpine, migræne og gigt.

Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Politikens forlag.
Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter.
Olesen, Anemette 2003: ”Physica”.
Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter.