Madonnalilje
| Dansk navn | Madonnalilje |
|---|---|
| Plantenummer | 19d |
| Latinsk navn | Lilium candidum |
| Familie | Liljefamilien |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
| Indholdsstoffer | Æteriske olier. |
| Beskrivelse | En op til 180 cm høj flerårig løgplante med opretstående stængel og smalle lancetformede blade. Bevarer til forskel fra andre liljer en grøn roset vinteren i gennem, som visner bort om sommeren. Blomsterne er store og helt hvide med seks kronblade og lange gule støvdragere. De sidder ofte flere sammen for enden af stænglen og har en stærk aromatisk duft. Planten findes i dag vildtvoksende i mellemøsten. I Danmark er den en yndet haveplante. |
| Kulturhistorie | Madonnalilje vokser i middelhavslandene og vestlige asien. Den menes oprindelig at stamme fra Persien og Syrien og menes ført til Nordeuropa af de romerske legionærer. Om Madonnaliljen fortæller legenden, at den er opstået af den romerske moder- og himmelgudinde Juno, der tog sig af kvinder, ægteskab og fødsler. Hendes mælk dryppede i himmelen og blev til mælkevejen og de dråber der faldt på jorden blev til den hvide lilje. Planten er i kristendommen symbolet på Marias renhed og uskyld. Derfor ses planten ofte på bebudelsesbilleder, hvor engelen Gabriel fortæller Maria, at hun skal føde Jesus. Dens plads i klosterhaverne skyldes primært, at blomsterne prydede alterne til Jomfru Marias ære, men planten blev også anvendt medicinsk i middelalderen. Liljen kaldes på dansk også for hvid lilje eller St. Ibs lilje. |
| Historisk anvendelse |
Blomsterløgene blev brugt til hudcremer og som plaster på sår og værkende fødder. Fintrevet løg kogt i honning blev brugt som ansigtsmaske mod fregner og rynker. Salve fremstillet af liljemælk anvendtes på kvindens fødselsveje, mens liljefrø trukken i vin menes virksomme som modgift på slangebid og gale hunde. Hildegaard af Bingen (ca. 1150) anbefaler den knuste rod af madonnalilje smeltet sammen med gammelt talg mod spedalskhed. Endvidere siger hun, at duften gør mennesket glad og fylder vedkommende med opløftende tanker. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Olesen, Anemette 2007: Marias Planter. Olesen, Anemette 2003:”Physica”. |
Klik for stort billede