Løvstikke
| Dansk navn | Løvstikke |
|---|---|
| Plantenummer | 10a |
| Latinsk navn | Levisticum officinale |
| Familie | Skærmblomstfamilien |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Anvendelsesområde | Mad og medicin |
| Indholdsstoffer | Æterisk olie, isovalerinsyre, angelinsyre, kumarin, umbelliferon, bergapten, gummi, harpiks. |
| Beskrivelse | Denne flerårige urt, med en meget karakteristisk krydret duft, kan blive op til 2 m høj.Stænglen er kraftig og hul. For neden sidder grenene spredt, mod toppen er grenene modsatte. Bladene er mørkegrønne og glinsende, dobbelt fjersnitdelte med takket omrids. Blomsterne, som er små og lysegule, sidder i en skærm, som bliver op til 10 cm i diameter. Den blomstrer i juni-august og kommer derefter med en aflang, stærkt ribbet gul-brun frugt hvori frøene modnes. Løvstikke dyrkes i haver, men findes også vildtvoksende rundt omkring i Danmark. Den trives bedst i fugtig, næringsrig jord på skyggefulde steder. |
| Kulturhistorie | Planten er hjemhørende i Sydeuropa, men da kejser Karl d. Store (771-814) var så glad for den, lod han den indføre nord for alperne. Den har siden oldtiden haft udstrakt medicinsk anvendelse og er stadig en vigtig ingrediens i forskellige vanddrivende teer. Ellers bruges løvstikke i dag mest som krydderurt bl.a. i supper. |
| Historisk anvendelse |
Løvstikken har været brugt mod mange lidelser, og et fællestræk ved plantens anvendelsesområder er dens uddrivende effekt. Således beskriver Henrik Harpestreng (død 1244) løvstikke som vanddrivende og rensende for leveren. Han siger desuden, at den: ”mildner smerter i maven og løsner vejr, vrid og besvær inden afføring”. I Henrik Smids urtebog (1546), som i vid udstrækning bygger på middelalderlig praksis, beskrives at afkog af bladene fremmer mælkeproduktionen hos kvinder, samt at bade med løvstikke kan uddrive nyresten. Frøene kan bruges mod giftige bid og stik. Hos Hildegard af Bingen (1098-1179) anføres kun, at løvstikke stilner hoste. I folkemedicinen har løvstikke også været flittigt brugt. Blandt andet siges den at fremme appetit og fordøjelse, at være god mod hoste og halsbetændelse samt at afhjælpe nyre- og blæreproblemer. Desuden skulle udtræk af roden være god til at rense uren hud og som tilsætning i badevand at kunne øge kønsdriften. Løvstikkete har været brugt mod gulsot. I folketroen har løvstikke været et stærkt universalmiddel mod trolddom, og rotter og utøj skulle heller ikke være glade for planten, hvorfor den tit blev plantet tæt på huset. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1994: Politikens florabog. Lindt, Inge 1976: Lægeplanter i folkemedicinen. Mabey, Richard 1989: Politikens bog om helbredende urter. Nielsen Harald 1980: Eksotiske lægeplanter og trolddomsurter. Olesen, Annemette 2005: Henrik Harpestrengs urter. Schweiger, Anita et al. 2001: Hildegard af Bingens urtebog. Smid Henrick 1546: En skøn lystig ny Urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse, Steno Museet. Tyler, Varro 1989: Leksikon i naturmedicin. |
Klik for stort billede