Læge-Oksetunge
Dansk navn | Læge-Oksetunge |
---|---|
Plantenummer | 66 |
Latinsk navn | Anchusa officinalis |
Familie | Rubladfamilien |
Giftig - ikke giftig | Mindre giftig |
Relikter | Reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin |
Indholdsstoffer | Alkaloiderne cynoglossin og consolidin, samt consolicin, allantoin, cholin, slim og garvestoffer. Rodstokken indeholder et rødt farvestof. Selv i store doser angives cynoglossin at være uvirksomt overfor varmblodede dyr, men virker lammende på koldblodede dyr. Consolidin og consolicin virker derimod centralt lammende på mennesker. |
Beskrivelse |
En flerårig stivhåret plante med oprette ugrenede stængler og lancetformede smalle blade. Blomsterne sidder i tætte svikler og er små, dybe blåviolette, undertiden hvide. Planten bliver mellem 30-150 cm. høj. Læge oksetunge er temmelig almindelig i Danmark især på kalkholdige jorde. |
Kulturhistorie |
Plantens danske navn refererer til de ru blade, der kunne minde om en oksetunge. Det latinske navn er afledt af ”farve og male”. Galen (129-216 eft. Kr.) omtaler rodens brug til farvestof og sminke. Roden fandt allerede i oldtiden anvendelse mod melankoli og som hjertestimulerende middel.*Læge oksetunge i Øm Klosterhave er indplantet fra klostrets nærmeste omgivelser, hvor den stadig findes. |
Historisk anvendelse |
Harpestreng (død 1244) anbefaler oksetunge sammen med vin mod hjertesmerter, og vinafkog skulle skærpe hukommelsen. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. |