Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie

En delvis stedsegrøn, stærkt aromatisk, flerårig halvbusk med oprette grene, ca. 30-70 cm høj. Vækstformen er tæt og lyngagtig. Skuddene er oprette og firkantede. Bladene er grågrønne, lancetformede med indrullet rand. Blomsterne er små, lysviolette læbeblomster i endestillede aks. Planten blomstrer i juli-august. Oprindeligt stammer lavendel fra Sydeuropa. Findes i Danmark kun som haveplante.

Antikkens læger brugte planten som modgift. Det latinske navn lavendula er afledt af lavo, som betyder ”bader”. Det antyder, at planten blev anvendt til parfumering af badevand. Sandsynligvis er planten bragt til Norden af munke på grund af dens medicinske virkning.

Hildegard af Bingen (ca.1150) siger, at hvis en lusebefængt person gnider sig med lavendel, vil lusene dø. Ligeledes siger hun, at lavendelduft giver klare øjne og afværger onde ånder.
Henrik Smid (1546) anvender afkog af blomsterne til at fremme urin, menstruation, efterbyrd og til at stille smerter i maven, fjerne tarmluft og gulsot.
Simon Paulli (1648) angiver, at lavendelvand kan bruges mod hovedpine og vanskelig og farlig fødsel.
Planten var en yndet duftgiver. Kviste lagdes på kakkelovnen, fyrfadet eller stuegulve eller blev placeret mellem tøjet for at fordrive skadedyr. Lavendel i brændevinsudtræk blev anvendt til parfume, og de tørrede blade til potpouri. Senere anvendtes lavendelolie til sæbe og badesalt.
Lavendel bruges i dag af herbalister mod forbrændinger, stik, hovedpine, hoste og forkølelse. Planten har bakteriedræbende virkning, og olien menes at dræber difteri og tyfusbakterier, såvel som streptokokker og pneumkokker.
Lavendel er traditionelt brugt mod brystinfektioner, hoste og forkølelse. Planten har beroligende egenskaber.

Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Olesen, Anemette 2003: ”Physica”.
Olesen, Anemette 2008: Klosterurter.
Smid Henrick 1546: En skøn lystig ny Urtegaard.

Bør kun indtages under kontrol af læge eller herbalist.