Læge-Kvæsurt
Dansk navn | Læge-Kvæsurt |
---|---|
Plantenummer | 15 |
Latinsk navn | Sanguisorba officinalis |
Familie | Rosenfamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin |
Indholdsstoffer | Garvestoffer, saponiner og et glykosid, sanguisorbin. |
Beskrivelse |
En flerårig 50-100 cm høj plante med grenet stængel og stilkede, hjerteformede, savtakkede blade. For enden af stængelgrenene sidder de purpurrøde blomster samlet i et aks. Planten blomstrer juni-august. Den er meget sjælden i Danmark, men findes på nogle få Midtjyske enge. |
Kulturhistorie |
Planten har været brugt som blodstillende middel, og slægtsnavnet sanguisorba er en sammenstilling af de to latinske ord for blod ”sanguis” og opsuge ”sorbeo”. |
Historisk anvendelse |
Henrik Harpestreng (død 1244) skriver om kvæsurt, at den afhjælper svaghed i hjertet og virker blodstillende. Desuden læger den vattersot, hoste, hoved og bryst. Og hvis ens mund løber i vand om morgenen, skal man spise kvæsurt. |
Henvisninger/litteratur |
Lademanns naturfører Farve-flora. 1974. |