Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie

Flerårig plante med en firkantet, uldhåret, 40-70 cm høj stængel, hvorpå bladene sidder to og to overfor hinanden. Bladene er ægformede, rundtakkede og rynkede med hvide dun på undersiden. De små, hvide eller gullige læbeblomster sidder i en tæt krans ved bladhjørnerne. Kransburre blomstrer i juni-september. Den er ret sjælden i Danmark men findes vildtvoksende i vejkanter og på overdrev, gerne i kalkholdig jord.

Kransburre var en kendt lægeplante i græske og romerske oldtidslægebøger og er indført i Norden som lægeplante. Navnet kransburre er kommet til efter middelalderen, hvor planten var kendt under sin latinske betegnelse.

Hos Henrik Harpestreng (død 1244) anvendes kransburre mod hoste, åndenød, ørepine og brystsmerter. Den fremskynder menstruation og fødsler og kan uddrive moderkagen. Den er desuden vanddrivende og afhjælper blæreproblemer.
Omtrent samme anvendelser beskriver Henrik Smid (1546). Han anbefaler desuden at drikke saft af kransburre mod forgiftning eller gnide sig med den mod overanstrengelse. Planten kan også kurere fnat og rense sår.
Den tørrede plante bruges stadig mod hoste, lever- og galdelidelser og mavebesvær. Den menes desuden at stimulere fordøjelsen og lindre smertefuld menstruation.

Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Thursová, L. 1979: Komma´s lægeplante leksikon.

Kransburre er giftig, hvis den indtages i for store mængder.