Korbendikt
Dansk navn | Korbendikt |
---|---|
Plantenummer | 26b |
Latinsk navn | Cnicus benedictus |
Familie | Kurvblomstfamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin |
Indholdsstoffer | Æterisk olie i små mængder, bitterstoffet cnicin, garvesyre, slimstof m.m. |
Beskrivelse |
En enårig, 30-60 cm høj tidsellignende plante med en kraftig, furet og forgrenet rød stængel beklædt med små klæbrige hår. Bladene er fjerfligede, groft takkede og tornede. De kan blive op til 30 cm lange, er prikkede og har hår ligesom stænglen. De gule rørformede blomster sidder i en kurv, hvis taglagte blade løber ud i lange, rødlige pigge. Mellem piggene findes et spindelvævsagtigt materiale. Planten blomstrer i juni-september. Den vokser ikke vildt i Danmark. |
Kulturhistorie |
Korbendikt er en gammel kendt lægeplante, hjemhørende i Middelhavslandene og ført til Danmark med munkene i middelalderen. Den græske læge Dioscorides (ca. 40-90) priser den som lægemiddel og som trolddomsplante, der kan beskytte mod skorpionbid. Plantens latinske navn cnicus benedictus betyder da også ”den velsignede tidsel”. |
Historisk anvendelse |
Henrik Harpestreng (død 1244) beskriver drikke med korbendikt som styrkende. Han skriver at der, hvor planten er, kan ingen giftig slange eller frø holde sig skjult. I øvrigt skulle den forhindre lammelser. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. |
Yderligere info |
Indtagelse af store mængder korbendikt giver opkastninger og diarre. |