Gærde-Kartebolle
Dansk navn | Gærde-Kartebolle |
---|---|
Plantenummer | 50 |
Latinsk navn | Dipsacus fullonum |
Familie | Kartebollefamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
Indholdsstoffer | Glykosid scabiosid. Stoffet er ikke nærmere udforsket. |
Beskrivelse |
To-årig, tidsellignende 80-150 cm høj plante med modsatte blade, der ved stænglen har sammenvoksede rande, og talrige små lilla blomster i ægformede, 6-8 cm lange hoveder, der forneden er omgivet af stikkende svøbblade. Ved hver blomst sidder et dækblad (avne) med en lang stiv spids. Kartebolle blomstrer i juli-september og kan findes spredt langs veje og gærder, navnlig i den sydlige del af Danmark. |
Kulturhistorie |
Den ægte kartebolle og dens anvendelse findes allerede beskrevet i oldtiden af den græske læge Dioscorides, og planten har op gennem middelalderen været brugt som lægemiddel såvel udvortes som indvortes. Navnlig har roden været brugt som sårhelende middel. Desuden har de tørrede blomsterstande været anvendt til at karte uld og tekstiler. Planten har således været almindeligt forekommende i landbrugshaverne. |
Historisk anvendelse |
Dioscorides (ca. 40-90) skriver, at de orm, der findes i plantemarven skulle være gode mod malaria. Blade lagt på hovedet skulle stille hjertets sygdom. Yderligere skulle destillat af bladene virke mod sår i munden. Roden, lagt i vin og stødt, virker lægende på forrevne fingre og revner ved kønsdelene. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. |