Læge-Jernurt
Dansk navn | Læge-Jernurt |
---|---|
Plantenummer | 11 |
Latinsk navn | Verbena officinalis |
Familie | Jernurtfamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
Indholdsstoffer | Æterisk olie, glykosider, et uidentificeret alkaloid, bitterstof, garvestof og slim. Det er indholdet af glykosider, der gør, at den traditionelle anvendelse af planten som menstruations- og mælkefremmende har været meget fornuftig. |
Beskrivelse |
Denne ret sjældne plante er flerårig og bliver 50-75 cm høj. Stænglen er stiv, firkantet og ruhåret. Den kan have en rustrød farve. Bladene er rent grønne, og de, der vokser nederst på stænglen er modsatte, dybt fligede og takkede. Bladene længere oppe af stænglen er mindre og ikke så fligede eller hele. Mod toppen forgrenes stænglen og ender i bladløse lange aks, hvori små lyserøde blomster sidder. Blomsterne har fem kronblade og er svagt to-læbede. Jernurt blomstrer i juni-september og vokser på fugtige steder i haver, på kirkegårde, i gærder og langs veje, mest udbredt i den sydlige del af Danmark. |
Kulturhistorie |
Planten nød stor anerkendelse i oldtiden både som lægeurt og som magisk urt. Navnet kommer af stænglens til tider rustrøde farve. |
Historisk anvendelse |
Hos Henrik Harpestreng (død 1244) anvendes jernurt mod epilepsi, blæresten, gulsot, betændte sår og tandkødsbetændelse. Den hjælper simpelthen mod alle sygdomme iflg. Harpestreng. |
Henvisninger/litteratur |
Bartsker, Hans Christian: En liden bog om allehånde sygdomme 1596/ 2002. |
Yderligere info |
Gravide bør ikke anvende jernurt som naturlægemiddel. |