Isop
| Dansk navn | Isop |
|---|---|
| Plantenummer | 36 |
| Latinsk navn | Hyssopus officinalis |
| Familie | Læbeblomstfamilien |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Anvendelsesområde | Mad og medicin |
| Indholdsstoffer | Planten indeholder flere stoffer, som giver kraftig duft, og som er bakterie- og svampedræbende, blandt andet æteriske olier, bitterstof, garvesyre, harpiks og gummi. |
| Beskrivelse | En flerårig dværgbusk, indtil 60 cm høj med talrige, oprette grene. Bladene er smalle og lancetformede. Blomsterne er blåviolette, men røde og hvide blomster forekommer også. De uregelmæssige læbeblomster sidder i akslignende stande og blomstrer i juli-august. Frugten består af kapsler med få frø. Planten stammer oprindelig fra Sydeuropa. |
| Kulturhistorie | Navnet isop kommer af det hebraiske navn Esob. Isop optræder i flere bibeloversættelser, men da planten aldrig har vokset vildt i Israel eller Sinai, antages det, at der er tale om en misforståelse af oversætterne. Hippokrates anbefaler isop mod brystsyge. Det antages, at det var munke, der bragte planten nordpå, da den var en yndet lægeplante mod luftvejssygdomme, kolik, øre- og tandpine. I Øm Klosterhave findes både den blå og røde isop. |
| Historisk anvendelse | Hildegard af Bingen (ca. 1150) siger, at der er stor kraft i isop, så selv om frøet ligger under en sten, vil planten komme op. Planten kan bruges i mad, og når den bliver spist, aktiveres leveren, og den renser lungerne. Henrik Harpestreng (død 1244) omtaler isop som en hed og tør urt, hvis afkog virker mod orm og hoste. Christiern Petersen (1533) siger, at en stegt plante bundet på hovedet tager hovedpine. Ligeledes anvender han planten mod hoste og brystsmerter. Isop har også fundet anvendelse mod lungesyge hos heste, pestsyge hos kvæg og udslet i fårets mund. Isop er en af ingredienserne i den meget kendte Chartreuse likør, der har været brygget af munke siden 1700-tallet. Isop anvendes i dag hovedsageligt som krydderurt i mad og drikkevarer, og herbalister bruger planten mod en lang række luftvejssygdomme, f.eks. influenza, forkølelse og bronkitis. Plantens bitterstof, marrubiin, har slimløsnende egenskaber. Udtræk af isop har påvist evne til at modvirke virus, bl.a. virus herpes simplex, der giver forkølelsessår. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Lind, J. og H. N. Garner 1993: Klosterhaven i Øm. Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Olesen, Anemette 2003: ”Physica”. Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter. |
| Yderligere info | Bør kun anvendes indvortes i små doser. |
Klik for stort billede