Hvidløg
| Dansk navn | Hvidløg |
|---|---|
| Plantenummer | 19e |
| Latinsk navn | Allium sativum |
| Familie | Løgfamilien (Alliaceae) |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
| Indholdsstoffer | Stærkt lugtende flygtige olier, vitamin A, B og C, fedtstoffer og aminosyre. Olien indeholder disulfidet alliin, der ved løgets knusning forvandles til allicin, der er et antibiotikum. |
| Beskrivelse | Hvidløg er en flerårig løgplante med flade grågrønne blade. Den spændstige blomsterstilk munder ud i en kugleformet skærm bestående af små gråhvide blomster med lysviolet skær. Skærmen er inden blomstringen omgivet af et hindeagtigt hylsterblad. Det hvide løg er moderløget, der er omgivet af mindre yngleløg. Planten kan nå en højde på ca. 60 cm. |
| Kulturhistorie | Løget blev anvendt i Ægypten 3000 år før Kristus fødsel som spiseløg og som medicin. Løget er i forhistorisk tid spredt til Middelhavslandene og Centralasien, men stammer muligvis oprindeligt fra Vestasiens stepper. Grækerne og romerne spiste hvidløg for at bevare helbredet og som elskovsmiddel, mens den græske læge Hippokrates (ca. 460 til 370 f. Kr.) anbefalede hvidløg mod orm, lungebetændelse, bylder og betændelse i sår og rifter. Hvidløg lægges i korndynger mod rotter og mus, og alle skadelige orme flygter ved lugten af hvidløg. Lugten fordriver jordlopper, snegle og larver, mens et udtræk af hvidløg ligeledes er virksomt mod hovedlus og dens æg. Hvidløg findes også i madopskrifter fra 1500- tallet, blandt andet anvendes det til at spække lamme- og kalvekød inden stegningen. Hvidløget indgår ligeledes i folketroen. Mest kendt er overtroen fra Balkanområdet, hvor hvidløg siges at være virksom mod vampyrer og dæmoner. I Danmark er hvidløg ligeledes blevet brugt mod forhekselse af mennesker og dyr. |
| Historisk anvendelse |
Hildegard af Bingen (ca.1150) anbefaler både syge og raske at spise det rå løg, men det skal spises med måde, ellers bliver blodet for ”varmt”. Ligeledes siger hun, at hvidløg gør øjnene klare. Henrik Harpestreng (død 1244) mener, at hvidløg gengiver lysten til at spise, men spises der for meget, skader det øjnene. Ligeledes påpeger han, at det er virksomt mod dårlige tænder og tandkød, bylder, hoste og hovedpine. Christiern Petersen (1533) anvender hvidløg mod hovedpine, ørepine og døvhed, mens Simon Paulli (1648) anbefaler søfolk, soldater og bønder, som må drikke dårligt vand, at lade hvidløg ligge deri. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og Flora. Maybe, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Olesen, Anemette 2003: ”Physica”. Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs Urter. |
| Yderligere info | Da hvidløg virker blodfortyndende (antikoagulerende), må det ikke indtages inden operationer. |
Klik for stort billede