Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie

En flerårig, 50-100 cm høj plante med stive, grenede stængler beklædt med små hår. Stænglen er hul og firkantet i tværsnit. Bladene er stilkede og håndfligede, størst forneden, mindre længere oppe ad stænglen. De små lyserøde læbeblomster med rødprikket underlæbe sidder i kranse i bladhjørnerne og blomstrer i juli-august. Planten har en ret ubehagelig lugt. Vildtvoksende er den ikke særlig udbredt i Danmark, men den findes af og til ved gærder omkring landsbyer og på klostertomter.

På grund af sin tilstedeværelse ved gamle klostertomter er det nok sandsynligt, at hjertespand er ført hertil af munkene i middelalderen. Den er en gammel kendt lægeplante allerede brugt af grækerne i oldtiden. Her anvendtes den især til kvinder i klimakteriet. Navnet hjertespand betyder nærmest ”hjertespænding” og henviser til plantens anvendelse mod trykken for hjertet. Plantens engelske navn ”motherwort” hentyder til dens anvendelse som beroligende middel til kvinder efter en fødsel.

Hjertespand har igennem tiderne især været brugt af kvinder, idet den virker menstruationsregulerende, beroligende efter en fødsel, livmodersammentrækkende og blodtryksnedsættende. Den blev også brugt mod indvoldsorm og åndenød.

Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og Flora.
Mabey, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Thursová, L. 1979: Komma’s lægeplante leksikon.

Hjertespand virker fremskyndende på fødsler og må ikke bruges som naturlægemiddel under graviditet. Plantens indhold af alkaloidet stachydrin fremkalder sammentrækning af livmoderen.