Hasselurt
| Dansk navn | Hasselurt |
|---|---|
| Plantenummer | 60b |
| Latinsk navn | Asarum europaeum |
| Familie | Slangerodfamilien |
| Giftig - ikke giftig | Mindre giftig |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Anvendelsesområde | Medicin |
| Indholdsstoffer | Giftig stærkt irriterende æterisk olie, der smager skarpt peberagtigt, harpiks og garvesyre. |
| Beskrivelse | En flerårig, 5-15 cm høj stedsegrøn urt med krybende jordstængel, der danner et sammenhængende bunddække. Skællede, op til 10 cm lange skud med 2 stive, helrandede blade 2,5-10 cm i diameter på hårede stilke. Skjult under bladene findes de endestillede, enlige, nikkende, klokkeformede brune blomster med 12 støvdragere. Frugten er en lille kapsel med mange frø, der åbner sig uregelmæssigt. Urten blomstrer i maj-juni og findes i Danmark hovedsageligt i haver på fugtige, skyggefulde steder. |
| Kulturhistorie | Hasselurt stammer oprindelig fra Middelhavslandene og Mellemeuropa og er bragt til Danmark af munkene, som anvendte den medicinsk, især som brækmiddel. |
| Historisk anvendelse |
Hildegard af Bingen (o. 1150) advarer mod brugen af hasselurt. Hun skriver, at planten har farlige kræfter i sig og derfor bør behandles med frygtsomhed. Den har en ondskabsfuld og ustabil natur, ligesom en storm. En person, som lider af gigt og får denne urt serveret vil få større smerter. En gravid kvinde, der spiser den, dør eller aborterer, og en pige, der ikke er begyndt at menstruere, og som spiser planten vil blive plaget grusomt. Henrik Harpestreng (død 1244) anvender hasselurt som brækmiddel og finder den desuden urindrivende og rensende. Han bruger den tillige mod gulsot og vattersot. Henrik Smid (1546) bruger desuden afkog af roden mod slim på lungerne, og skriver ydermere, at ”den fremkalder den månedlige renselse” og uddriver moderkagen. Ligeledes ifølge Smid skal hasselurt kogt i lud styrke hjernen og hukommelsen, hvis man vasker hovedet med det. Simon Paulli (1648) anbefaler ydermere hasselurt mod koldfeber. Han mener, at bladene bedre end rødderne fremkalder opkastning og forhindrer forstoppelse, men at både blade og rødder uddriver ”alle slags onde, seje og slimagtige væsker”. Efter de store opdagelsesrejser, hvor man begyndte at indføre brækrod (Ipecacuanha) fra Brasilien, forsvandt hasselurt næsten helt fra apotekernes krukker. Urten har dog beholdt noget af sin stilling inden for folkemedicinen. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, VJ 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Lind, J og Garner, HN 1993: Klosterhaven i Øm. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i Farver. Nielsen, Harald 1969: Lægeplanter og trolddomsurter. Olesen, Anemette 2003: ”Physica” skrevet på latin af Hildegard af Bingen. |
| Yderligere info | Planten er lettere giftig og må ikke indtages. |
Klik for stort billede