Gul Havreblomme
Dansk navn | Gul Havreblomme |
---|---|
Plantenummer | 4 |
Latinsk navn | Prunus domestica insititia |
Familie | Rosenfamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Reliktplante |
Anvendelsesområde | Mad og kulturhistorisk |
Indholdsstoffer | Vitaminer, sukkerstoffer (der kan virke afførende). |
Beskrivelse |
Kræge er det gamle danske navn for en primitiv blommesort. Sorten er botanisk set en underart af den ægte blomme (Prunus domestica). Krægen er en løvfældende busk eller lille træ med løs og åben vækst, hvis blomstring sker i april-maj. Blomsterne er langstilkede, overhængende og hvide. Frugterne er kuglerunde stenfrugter med én afrundet sten. Planten er rodægte, og dens rodnet er højtliggende med mange rodskud. Planten kan formeres ved at opgrave dens rodskud. Kræge er meget udbredt i vest- og Sydeuropa, men indført i Skandinavien. |
Kulturhistorie |
Blommer antages at have vokset i norden siden vikingetiden. Det ældste danske fund stammer fra Hedeby ca. 800-1050. Primitive krægesorter har sandsynligvis været dyrket siden middelalderen, hvor stednavne med blomme også optræder. Klostrenes interesserede sig særligt for frugtavl. På klosterplanen over St. Gallen kloster, Schweiz, fra ca. 820 ses, at klostrets frugthave er placeret på kirkegården. Den dag i dag vokser gul havreblomme ved Øm Kloster. Der er ligeledes i arkæologiske lag fra middelalderen fundet blommesten fra den gule havreblomme. Derfor antages det, at den nulevende gule havreblomme på Øm er en relikt fra klostertiden, sandsynligvis efter generationer af rodskud fra det oprindelige træ. |
Historisk anvendelse |
Frugterne spises rå og tørrede, de kunne syltes til marmelade eller tørres til svedsker. Fra vilde blommer anvendes frugterne til svinefoder, most og brændevin. Blommetræ anvendes til fremstilling af snedkerarbejde blandt andet til skeer. Harpiks fra blommetræer blev anvendt til klister i stedet for gummi arabicum. Blomme har også fundet anvendelse til tøjfarvning. Det siges at syge menneskers appetit vækkes af blommer. Desuden har blomme afførende virkning. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og Flora. |
Yderligere info |
www.stgallplan.org.html |