Dorthealilje
Dansk navn | Dorthealilje |
---|---|
Plantenummer | 19c |
Latinsk navn | Leucojum vernum |
Familie | Narcisfamilien |
Giftig - ikke giftig | Mindre giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Kulturhistorisk |
Indholdsstoffer | Alkaloidet leucojin m.m. Leucojin synes at have indvirkning på hjertet. |
Beskrivelse |
En flerårig, 15-35 cm høj løgplante med glatte, grønne, båndformede og ret tykke grundblade. De hvide, klokkeformede blomster har seks kronblade med grønne spidser. Frøkapslen sidder som en lille kugle ved basis af blomsten. Dorothealiljen blomstrer i februar-april og findes vildtvoksende mange steder i Danmark. |
Kulturhistorie |
En legende fortæller, at da St. Dorothea led martyrdøden, blev en engel sendt til Jorden med en kurv fuld af hvide liljer fra himlens urtegård. De er altid noget af det første, der skyder op af jorden i det meget tidlige forår, så de kan nå at blomstre på St. Dorotheas dag den 6. februar. |
Historisk anvendelse |
Dorothealiljen er først og fremmest en prydplante. Dog har løget hos Henrik Smid (1546) medicinsk anvendelse blandt andet som plaster på barselskvinders hævede bryster og på brandsår. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. |
Yderligere info |
Indtagelse af løget fra Dorothealiljen giver opkastninger, og plantens indhold af alkaloidet leucojin menes at have indvirkning på hjertet. |