Cikorie
| Dansk navn | Cikorie |
|---|---|
| Plantenummer | 51 |
| Latinsk navn | Cichorium intybus |
| Familie | Kurvblomstfamilien |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Anvendelsesområde | Mad og medicin |
| Indholdsstoffer | Bl.a. 20-50% inulin, en sukkerart, fructose, både fed og æterisk olie og bitterstofferne lactucin og lactucopicrin. |
| Beskrivelse | Flerårig 60-100 cm høj, robust plante. Planten er håret eller glat med hvid mælkesaft og stive, furede stængler. De nederste blade er fjerfligede til groft takkede, de øverste er helrandede og noget mindre. Kurvene, som er 25-40 mm i diameter, er klart blå, sjældnere lyserøde eller hvide. De åbner sig kun i stærkt lys og har få brede og tungeformede blomster. Cikorien blomstrer i juli-september og er almindeligt forekommende i vejkanter og markskel. |
| Kulturhistorie | Cikorie er en gammel lægeplante og er bl.a. anvendt som sårhelingsmiddel. Mest kendt er dog rodens anvendelse som kaffeerstatning. |
| Historisk anvendelse |
Roden er tidligere brugt som fordøjelsesregulerende middel, og i de gamle lægebøger anbefales den som beskyttelse mod vattersot og til sygdomme i lever og milt. Henrik Smid (1546) anvender te af den friske urt til at uddrive galde og slim og anfører, at knuste frø indtaget med vin er virksom mod malaria. Blomster og blade anvender han som omslag på bylder og podagra, ligesom et destillat af blomsterne læger svage øjne. Simon Paulli (1648) skriver, at rødderne tørret eller syltet med sukker hjælper på helbredet, fordi planten ”åbner de indvolde, som fordøjer maden”. Op gennem tiden har planten været kendt for sin mavestyrkende og sved- og urindrivende egenskaber. Dertil har roden været en fast bestanddel af middel mod hestens sygdomme og mod stivkrampe. Cikorie har desuden været dyrket og anvendt som kaffeerstatning siden slutningen af 1700-tallet. Tilsvarende er bladene i perioder anvendt som tobakserstatning. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og Flora. Nielsen, Harald 1969: Lægeplanter og trolddomsurter. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens Florabog. Tyler, Varro 1989: Leksikon i naturmedicin. |
Klik for stort billede