Alant
Dansk navn | Alant |
---|---|
Plantenummer | 33 |
Latinsk navn | Inula helenium |
Familie | Kurveblomstfamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin |
Indholdsstoffer | Flygtige olier (alantolacton og isoalantolacton), inulin, steroler, harpiks, pektin, slimstof. |
Beskrivelse |
Alant er en flerårig kraftig plante, 1-2 meter høj med tyk, knoldet rodstok, som er aromatisk. Planten har store, brede og ovale, ofte tætsiddende blade, der er filtet på undersiden. Ved foden af planten skyder en roset af langstilkede blade. Blomsterne er store og gule. De sidder i en meget langstilket kurv og kan minde om solsikker. Alant blomstrer i juni-august. Planten er almindelig dyrket i haver som prydplante og kan træffes vildtvoksende omkring bebyggelser. |
Kulturhistorie |
Planten kendes fra gamle græske skrifter som ”Helenas tårer”, og sagnet fortæller, at planten voksede frem, hvor Helenas tårer faldt ved Kanopos død. Navnet alant stammer fra Spanien, hvor planten kaldes ”ala”. |
Historisk anvendelse |
Roden blev af oldtidens læger brugt mod kvindesygdomme, hoste, luft i maven og slangebid samt som urindrivende middel. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. |