Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie

En toårig, 40-70 cm høj plante med blødt hårede stængler og aflange, lancetformede blade, som for neden sidder i roset om stilken, mens de længere oppe sidder spredt på stænglen. De brune til purpurrøde blomster med 5-fliget krone sidder i svikler op langs stænglen. Hundetunge blomstrer i maj-juni og får derefter en ret stor firdelt frugt dækket af hagebørster. Planten har en ubehagelig lugt. Den er ret sjælden i Danmark og ses mest i vejkanter og på overdrev samt ved voldsteder, ruiner og landsbyer.

Hundetunge er en af de ældste kendte lægeplanter. Den beskrives på 7000 år gamle assyriske lertavler, men det var grækerne som gav den navnet ”kynoglosson” hundetunge, pga. bladenes lighed med hundetunger. I oldtiden anvendtes planten bl.a. mod giftige bid, brandsår og skaldethed.

Henrik Smid (1546) anbefaler den kogte rod mod bylder og hæmorider og nævner desuden at: ”Hundetunge får hår til at vokse på skaldede hoveder”.
Hundetunge indgik i de såkaldte ”cynoglospiller” mod hoste, som indtil 1963 indgik i den danske farmakopé. På grund af plantens grimme lugt har den været brugt til at fordrive mus og rotter. Roden giver en rød farve til garn og stof.

Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog.
Lindemark, Otto 1970: Vore giftige blomsterplanter.
Nielsen Harald 1969: Lægeplanter og trolddomsurter.
Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver.
Smid, Henrik 1546: En skøn lystig ny urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse.