Træskoproduktion

Landbrugsjorden på Rye-egnen er af meget blandet kvalitet og overvejende sandet hedejord. Det har derfor altid været nødvendigt med bierhverv for at kunne brødføde familien. De store skove i området har naturligt givet anledning til en udvikling af indtjeningsmulighederne. Helt tilbage til middelalderen har der været tradition for at fremstille træhusgeråd, og på et tidspunkt har "nichen" træsko udviklet sig i Rye og omegn.

I 1781 gik seks Rye bønder sammen om opkøb af et stykke skov i Rye Sønderskov, som på dette tidspunkt tilhørte Frijsenborg gods. Formålet var at sikre forsyningen af træ til træskoproduktionen, som på dette tidspunkt var af væsentlig betydning for egnen.

Man siger, at der var en træskomand i hvert hus i byen. Det kunne være selvstændige træskomænd, eller man kunne som svend ansættes på en af gårdene. Træskomanden kunne selv købe træet på roden i skoven, eller skovejeren kunne levere træet, og træskomanden kunne så beholde hver 4. eller 5. par til sig selv.

En træskokarl skulle kunne producere mindst 5 par pr. dag. Lønnen var god – over dobbelt så meget som en daglejer fik – og hvor der var træskokarle var der altid fest og glade dage. Den enkelte træskomand havde sit eget tegn, som han ridsede på vristen af træskoen.

Velstand og brat nedgang

Træskoene blev solgt på lokale markeder eller til handelsmænd, som tog dem med videre ud i landet. Midt i 1800-tallet satte den lokale kromand Peter Laursen handelen af træskoene i system, og det betød meget for erhvervet. Han sørgede for at træskoene blev distribueret til store byer som fx København og Aalborg. Så kunne træskoproducenterne koncentrere sig om produktionen.

Træskoproduktionen bragte velstand til Gl. Rye, hvilket bl.a. byens store velbyggede gårde og huse fra 1800-tallet er vidnesbyrd om.

Da industrialiseringen kom til egnen omkring år 1900, blev der startet en træskofabrik i den nye stationsby Ry, hvor man producerede træsko ved hjælp af en kopifræser. På træskofabrikken kunne 18 mand lave lige så mange træsko, som der før skulle 60 mænd til. I Rye sogn var der i 1901 124 træskomænd, men 15 år senere blot 11 træskomænd tilbage, og i løbet af få år forsvandt håndværket fra egnen.