Rye Flyveplads blev anlagt i 1935 som privat flyveplads af daværende direktør for F. L. Smidth & Co., Gunnar Larsen. Han anlagde flyvepladsen for at kunne komme frem og tilbage mellem sin lystgård "Højkol" ved Gl. Rye og arbejdspladsen i København.
Efter væsentlige forbedringer og udvidelser lykkedes det i 1938 Gunnar Larsen at få "Det Danske Luftfartsselskab"s godkendelse til, at større maskiner fra D.D.L. kunne lande på flyvepladsen i Rye. Flyvepladsen, som nu blev benævnt Silkeborg Flyveplads, optrådte officielt på de danske flyruter. Der var blevet etableret radio- og kontrolbygning, ventesal og kontor, hvor man kunne købe billetter til København, Ålborg og Esbjerg.
Besættelse og tysk militær flyveplads
Ved den tyske besættelse af Danmark d. 9. april 1940 var Rye flyveplads et vigtigt mål for besættelsesmagten. De første tyske tropper var på pladsen allerede inden kl. 12, og snart landede de første militærfly på landingsbanen. "Flugstützpunkt Kdo. 18/XI Rye" var etableret og fungerede som sådan lige til d. 5. maj 1945. Indretningen af den militære flyveplads tog hurtigt form. Der blev bygget mandskabsbarakker med vaske- og baderum, køkkenbarakker, og et fornemt officerscasino kom også til.
Herudover var der naturligvis de krigsmæssige installationer som bunkers, skyttegrave og ikke mindst store lagerbarakker, placeret inde i skoven, delvis gravet dybt ned i jorden, beregnet til opmagasinering af ammunition og andet krigsmateriel. Endvidere var der nedgravet kolossale tankanlæg til de enorme mængder benzin, der blev bragt til flyvepladsen.
På grund af fejlagtige oplysninger om, at der fandtes 200 tyske fly på flyvepladsen, blev den bombet af Royal Air Force (RAF) d. 2. maj 1940. Dette var det eneste angreb på Rye Flyveplads, som ikke senere blev anset som et vigtigt krigsmål. Rye Flyveplads fungerede først og fremmest som uddannelsesplads.
Flyvepladsen nåede at blive en meget stor arbejdsplads, der skabte beskæftigelse og indtægter til den lokale befolkning, og forholdet til værnemagten var på ingen måde særlig anspændt. De tyske tropper anslås at have omfattet omkring 500 mand, som dels var placeret i barakker på selve pladsen, og dels var indkvarteret hos private i Gl. Rye, i skoler, forsamlingshuse og på Ry Højskole.
Kommandobunker
Kommandobunkeren, som i dag ligger lidt borte fra grusvejen, blev bygget i 1940 kort efter den tyske besættelse af Danmark. Bunkeren havde betegnelsen Gefechtsstand (Befehlsbunker), og den skulle rumme flyvepladsens ledelse i tilfælde af angreb. Men bunkeren blev aldrig færdigmonteret med antenner, diverse ventiler og skillevægge. Det skyldes sandsynligvis, at Rye Flyveplads mistede betydning ret tidligt i krigen, da den tyske besættelsesmagt anlagde militære flyvepladser andre steder.
Fra tysk militær flyveplads til flygtningelejr
I foråret 1945 ankom de første tyske flygtninge til Rye Flyveplads og blev faste beboere sammen med det tyske militærpersonel. Flygtningene kom fra det østlige Tyskland, hvor de var flygtet fra den russiske hærs storoffensiv. I alt kom omkring 250.000 flygtninge via Østersøen til Danmark, hvor den tyske værnemagt gennemtvang indlogering på skoler, i forsamlingshuse og i private hjem. Rye Flyveplads blev én af Danmarks største flygtningelejre med over 10.000 indbyggere. Den danske stat overtog ansvaret for de mange tusinde flygtninge d. 5. maj 1945, og de sidste flygtninge forlod først "Flygtningelejren Rye Flyveplads" i november 1948.
Flygtninge-"byen" havde egen borgmester, postkontor, telefoncentral, hospital, tandlægeklinik osv. Flygtningene arbejdede i de forskellige værksteder, kontorer, i lejrområdets eget landbrug "Rattenburg" eller i den store køkkenafdeling. For børnene fandtes der både almindelig folkeskole, mellemskole og gymnasium.
Der blev i det hele taget fra dansk side gjort meget for gradvist at forbedre både de rent materielle forhold samt de medmenneskelige og sociale forhold for flygtningene i perioden 1945-48.
Flygtningelejrens egen kirkegård
De, som døde i flygtningelejren, blev i begyndelsen begravet på kirkegårdene i området, men fra påsken 1946 fik lejren sin egen kirkegård. Frem til flygtningelejrens lukning i 1948 blev omkring 135 mennesker begravet her. I mange år var gravene markeret med simple, hvide trækors, og kirkegårdens fem meter høje trækors kunne ses på lang afstand.
I 1966 blev gravene fra flygtningelejren i Gl. Rye flyttet til en fælles gravplads for tyske flygtninge i Gedhus ved Karup. I dag er der ingen spor efter flygtningelejrens kirkegård.
