Petrine - en henrettet kvinde
OBS. Kvindeskelettet fra Galgebakken udstilles pt. ikke, da det er ved at blive undersøgt næmere.
Da Galgebakken i Gl. Rye blev udgravet i oktober 1944, gjorde man et uhyggeligt fund. Under selve Galgebakken fandt man skelettet af en kvinde, som var nedgravet i en lodret, meget sammenkrøbet stilling.
Selvom kvinden er fundet på Galgebakken, er hun ikke nødvendigvis blevet hængt. Fundomstændighederne afslører ikke præcist, hvordan hun er kommet af dage. Tidspunktet har formentlig været 1600-tallet.
Kvindeskelettet blev døbt "Petrine" af førstelærer på Gl. Rye Skole, Harald Nielsen, som i mange år havde skelettet liggende i en kasse på sit loft. Han brugte det af og til i forbindelse med sin undervisning på skolen. Harald Nielsen stod for udgravningen af Galgebakken sammen med landsretssagfører Holtet fra Skanderborg. Galgebakken i Gl. Rye var den første galgebakke i Danmark, der blev udgravet.