Besøg os

Gl. Rye Mølle

Gl. Rye Mølle blev bygget i 1872 af kromand Jens Petersen, som bestilte og betalte møllen. I praksis var det møllebygger Jens Andersen Lundkvist fra Frørup på Fyn, som stod for det håndværksmæssige. Den fri næringslov af 1862 havde gjort det muligt for enhver at nedsætte sig som møller uden næringsbrev. Overalt havde vandmøller været de almindeligste, ikke mindst ved Rye, hvor Rye Mølle i århundreder har ligget ved Gudenåen. Men nu tog selvejere landet over initiativ til at få bygget mindre vindmøller.

Selvom der i Midtjylland kun er en middelvindhastighed på ca. 4 m/s, har man alligevel vurderet, at det kunne betale sig at forsøge at udnytte vindkraften herinde i landet.

Møllen er en hollandsk gallerimølle eller hatmølle med manuelt krøjeværk. De nuværende 18 meter lange vinger er fremstillet i 2010 af douglasgraner fra Addit Skov og er til kludesejl. Tidligere har møllen haft vinger med klapper, såkaldte "klapsejlere". Møllebygningen er beklædt med hvidmalede lærkespåner. Tidligere har beklædningen været tjæret pap.

Møllens indretning

Hatten er møllens hjerte. Her sker kraftoverføringen fra vingerne/hatteakslen via kronhjulet til den lodrette hovedaksel (kongevellen). På stjernehjulsloftet ligger et vandret træhjul på ca. 3 m i diameter. Her kan mølleren koble de forskellige kværne på alt efter vind og behov.

Kværnloftet er møllerens vigtigste arbejdsrum. Her har oprindeligt været 2 stenkværne, 1 valse og diverse andre "maskiner" bl.a. en blandemaskine til hønsefoder. Stenkværnen består af en "ligger": den underste sten og en "løber": den øverste sten. Møllestenen skulle jævnligt bildes, dvs. at rillerne i stenene skulle uddybes. Til dette havde mølleren specielle bildehamre. Møllen bliver bremset af et metalbånd (persen), som omslutter hattehjulet og som bliver betjent fra omgangen.

Mølleren brugte lang tid på at svikke sejl på møllen, alt efter hvor meget vind, der var og at dreje (krøje) vingerne op mod vinden, hvis vinden drejede. Mølleren skulle gerne have en tydelig fornemmelse for, hvor vinden kom fra, og om det kunne tænkes, at den pludselig ville dreje, for så skulle han være rask i vendingen, ellers kunne det få galt. Hvis vingerne kom i "bagvind", kunne de ikke bremses med persen, og det var en farlig situation. Kværne og andet apparatur kunne blive ødelagt, og i værste fald kunne vingerne blæse af, eller den høje fart kunne sætte møllen i brand.

Mølleren i Gl. Rye har dog ikke syntes, at det var umagen værd at indføre selvsvikning eller selvkrøjning. Sandsynligvis fordi det nye ville være for omkostningsfuldt i forhold til, hvad det kunne indbringe.

Motormølle og foderstofforretning

Efter århundredeskiftet anskaffede mange vindmøller sig en dieselmotor eller en petroleumsmotor for at kunne "køre" i stille vejr. Gl. Rye Mølle anskaffede en petroleumsmotor i 1922, og i 1931 købte mølleren en dieselmotor på 20 HK af mærket MIAS fra maskinfabrikken Møller & Jocumsen i Horsens.

Efterhånden som der oprettedes andelsfoderstofforretninger, blev de lokale møllers eksistensgrundlag mindre. Også mølleren i Rye blev forhandler af foderstoffer og supplerede sin indtægt med at save tømmer og brænde på møllens savværk.

Møllens Data

1872	Møllen opføres på initiativ af kromanden Jens Petersen, Gl. Rye. Møllebygger var Jens Andersen Lundkvist fra Frørup på Fyn. Opførelsesprisen var ca. 7.000 kr. Året efter overtager Jens Jensen møllen i forpagtning.
1896	Jens Jørgensen forpagter møllen, og driver den frem til 1940.
1903	Jens Jørgensen køber Rye Mølle.
1922	Anskaffes der en petroleumsmotor som supplement til vindmøllen.
1924	Savværket bygges øst for møllebygningen og drives af petroleumsmotoren.
1927	Ansættes Møllersvend Thorvald Jensen, 19 år gammel.
1931	Ny dieselmotor anskaffes, en 20 HK "MIAS" motor. Senere installeres jævnstrømsmotor, men den er meget dyr i drift, en Kwt. kostede ca. 50 øre.
1931	Opføres kornmagasin på sydsiden af møllebygningen, samt hestestald til kundernes heste.
1940	Jens Jørgensen dør på grund af påkørsel af løbske heste ved møllen.
1940	Thorvald Jensen forpagter møllen, og køber den i 1948 af Jens Jørgensens arvinger.
1950	Møllen rammes af et lynnedslag, der beskadiger vinger og kongevellen. Den fungerer herefter ikke mere som vindmølle.
1952	Flyttes en gammel mandskabsbarak fra Rye flyveplads til møllen og bruges til kornlager.
1961	Møllen får nye vinger og bliver malet hvid, så den kommer til at ligne Dybbøl Mølle.
1965	Nybygning med kornsiloer og tørreri opføres.
1980	Forretningen sælges til P.P. Hedegaard og bygningerne lejes ud.
1982	Superfos køber firmaet P.P. Hedegaard og i 1984 lukker forretningen på Gl. Rye Mølle.
1989	Stiftes Gl. Rye Møllelaug, og køber møllen i 1990.
1990	Dør den sidste møller, Thorvald Jensen.
1994	I efteråret bliver kongevellen skiftet, pris 25.000 kr.
1995	Bliver der syet nye sejl til vingerne, pris ca. 14.000 kr.
1995	Søndag den 18. juni kører møllen igen for vindkraft, efter 46 års stilstand.
2007	En større restaurering af Gl. Rye Mølle går i gang. Det samlede budget er på ca. 1,2 mio kr. Taget over kornmagasinet udskiftes i efteråret.
2008	Krøjeværk, vinger og møllehat løftes ned på jorden for at blive restaureret.
2009	Den restaurerede møllehat sættes op på møllen i oktober.
2010	Nyt krøjeværk og nye møllevinger fremstilles og sættes på plads på møllen i henh. oktober og november.

PERRON1

Øm Kloster Museum

Museet på Gl. Rye Mølle

Ferskvandsmuseet

Skanderborg Bunkerne

Skanderborg Historiske Arkiv

Fruering-Vitved Lokalarkiv

Galten Lokalarkiv

Hørning Lokalarkiv

Ry Lokalarkiv

Veng Lokalarkiv

Arkæologi

Gl. Rye Mølle

Møllens indretning

Motormølle og foderstofforretning

Møllens Data