I februar 1944 beslaglagde den tyske besættelsesmagt åndssvageanstalten Sølund. Et par måneder senere fulgte kravet om beslaglæggelse af Skanderborg Dyrehave. Hele området blev afspærret med pigtråd, løbegrave og spanske ryttere, adgangsvejene blokeret med pansergrave, og tyskerne begyndte opbygning af et større anlæg i skoven. I maj var en arbejdsstyrke på 1500 mand travlt beskæftiget med transport af grus, armeringsjern og cement fra banegården ud til Dyrehaven til støbning af bunkers. Andre var i gang med at opføre mandskabsbarakker. Skoven blev gennemvævet af et omfattende net af telefonledninger og kabler i alle retninger.
Det var Luftwaffes danske hovedkvarter der her blev etableret. Luftgeneralens kommandocentral blev etableret tæt ved søen i 2 bunkers. En bunker ved Sølund blev opført og indrettet som telefon- og fjernskrivercentral. I skoven blev der bygget 87 barakker til besætningen på 500 mand. Her var der administration, værksteder, forplejning, slagteri og vaskeri samt en masse flyverskjul for køretøjer. På en skrænt ud mod søen ikke langt fra kommandobunkeren lå generalens bungalow med hans næstkommanderende boende i blokhuse ved siden af. Mellem generalsvillaen og kommandobunkeren opførtes et stort blokhus til officersmesse, som i dag er vandrerhjem. I skoven bagved husede træbarakker centre for kontrol, varsling og kommunikation i forbindelse med luftoperationer over landet.
På Sølund indrettedes forskellige stabskontorer og tilholdssted for Gestapo, når de var på besøg i byen.
Allerede i april 1945 var de første tyske flygtninge ankommet til Skanderborg, og flere fulgte efter. Da de tyske soldater forlod Luftwaffes hovedkvarter i Dyrehaven, blev skoven omdannet til flygtningelejr.
