I begyndelsen af 1945 rykkede den russiske hær sejrrigt frem på Østfronten. Hvor russerne rykkede frem, forlod tyskere hus og hjem og flygtede hovedkuls mod vest. Østpreussen blev afskåret, og fra havnene i Danzigområdet blev et par millioner udmattede kvinder, børn og gamle, foruden sårede soldater, stuvet på skibe med kurs mod vest.
3. april rullede det første flygtningetog ind på Skanderborg Station. Det var kvinder med børn og gamle mænd, alle i en sørgelig forfatning.
Ca. 200.000 af de tyske flygtninge kom til Danmark og omkring 700 af dem blev anbragt i flygtningelejren Sølund i barakker i skoven. Mange flygtninge, især ældre mennesker og spædbørn, døde kort efter ankomsten til deres bestemmelsessted i Danmark af udmattelse, sult, chok og sygdomme.
I begyndelsen boede flygtningene rundt omkring i byen, hvor der var plads, blandt andet i Realskolens gymnastiksal. Efter tyskernes overgivelse, blev hele det afspærrede område i skoven omdannet til Flygtningelejren Sølund. Flygtningeadministrationen fik hovedkvarter i Skovpavillonen (i dag Capri) og en skole med fire klasser blev indrettet i den tidligere tyske officersmesse. Andre bygninger blev til børnehave, hospital, centralkøkken, skrædderstue, skomagerværksted m.m.
Flygtningene fra lejren i Dyrehaven blev i sommeren 1946 overført til en stor flygtningelejr ved Gl. Rye, hvorfra de et par år efter blev sendt tilbage til Tyskland.