Kongelige Ejendomshandel
Den 22. februar 1617 blev der på Skanderborg Slot udfærdiget fire skøder til de nye ejere af henholdsvis en grund, en gård og to ejendomme i Skanderborg by.
Museum Skanderborg opbevarer et af disse skøder. Det drejer som om skødet på en ejendom, som væver Rasmus Nielsen kom til at eje. Grunden lå omtrent, hvor Adelgade 15 ligger i dag. Foruden de fire ovennævnte handler, som alle havde været kongeligt eje, skiftede fire andre byejendomme ejere.
Skødet er skrevet på et stykke pergament, som måler 32,5x34,5cm. Dokumentet er meget velbevaret. Der er kun et par enkelte mørke fugtpletter samt et par slidhuller i foldningerne.
På den nederste halvdel af dokumentet er der indskåret to små snit. Her har der siddet en lille rem, som skulle bære seglet. Et seglmærke var et tegn på bekræftelse eller stadfæstelse af et dokuments ægthed.
Skødets segls er desværre bortkommet, men der er tydelige spor på, at det har siddet der. Skødet kan ses her.
Skødet indeholder både bevillinger og forpligtelser for Rasmus Nielsen. Rasmus og hans arvinger måtte beholde den kongelige ejendom og grund til evig tid. Men han skulle på grunden bygge gode og bekvemme huse og logemeter med stald til, så hofsinder og andre hoftjenere kunne bo bekvemt, når der holdtes hof på slottet.
Han skulle altså være hotel for hoffolk, når kongen var på slottet.
Rasmus Nielsen fik ikke grunden kvit og frit. Han skulle betale 1 rigsdaler om året i jordskyld (ejendomsskat) til slottes lensmand for at beholde grunden. Til gengæld kunne fogeder og embedsmænd ikke gøre indlæg eller tage pant i hans ejendom.
Sådan kunne kongelige ejendomshandler se ud i Skanderborg i 1600-tallet. Som købstad var byen kun 34 år gammel, og den havde sandsynligvis ikke udvidet sig uden for det plankeværk, som blev sat op i forbindelse med købstadsrettighederne.