En oktoberdag i 1583 satte Frederik II sin underskrift på privilegiebrevet, som gav Skanderborg By status af købstad.
Kongen havde i 1562 påbegyndt ombyg-ningen af middelalderborgen Skanderborg til et renæssanceslot. Store mængder tømmer blev fragtet til den gamle borgholm mellem Skanderborg søerne. Der blev sendt bud efter murermestre i Ribe, Vejle, Horsens og Århus for at arbejde på slottet. Efterhånden var bebyggelsen ved slottets fod så stor, at den kunne anerkendes som en rigtig købstad.
Et plankeværk afgrænsede den lille købstad, der bestod af bindingsværkshuse med stråtag og den store og den lille gade, der var forbundet med et par stræder.
|
Nogle år efter enevældets indførelse i år 1660 blev Skanderborg Slot garnisonsby, og i 1720 hovedsæde for rytterkompagnier med cirka 250 mand. Dermed kom der midlertidig vækst til byen. To år senere var indbyggertallet nede på 500 borgere. |
|
Købstaden går i stå
Byen sygnede hen og var mere landsby end købstad, der var kun ringe handel, to stenbelagte gader, åbne rendesten og kun 831 indbyggere (opgørelse år 1834) indtil midten af 1800-tallet.
Selvom Skanderborg havde status af købstad, bestod handlen i byen primært af salg af landbrugsprodukter fra de omkringliggende gårde. Bønderne på egnen kørte deres varer til Århus eller Horsens. Skanderborg havde nogle mindre håndværker-værksteder og købmandsgårde.
Industri var nærmest ikke-eksisterende i købstaden, og kun dampbrænderiet - der lavede brændevin - havde en større produktion.
|
Alt ændrede sig i 1868 med anlæggelsen af jernbanen Århus – Horsens, og tre år senere åbnede Silkeborgbanen. Skanderborg By fik nu status af stationsby, og det markerede begyndelsen til en stærkt øget vækst for byen; både hvad angår indbyggertal, industri og generel aktivitet og levestandard. |
|
Brobyggeren
En central mand i den forbindelse var brobygger og tømrermester Frederik Møller fra Skanderborg (1802-1899).
Han fik den omfattende og prestigefyldte opgave at etablere 30 broer over vandløb, så den vigtige hovedlandevej kunne strække sig uhindret ned gennem Jylland.
I Skanderborg tegnede og byggede han Dagmarbroen (dengang kendt som Skanderborg Slots Bro og senere Frederiks Broen), og han markerede sig dermed som en anerkendt bygningshåndværker.
Frederik Møller byggede desuden møllehuset på Skvæt Mølle og skaffede granitstenen til mindesmærket for Frederik 6. på Slotsbanken.
En anden markant mand for Skanderborg By var maskinbygger Andreas Blom (1837-1915).
Han startede en beskeden smedje/snedkerværksted i 1866, som voksede sig til en af landets største producenter af landbrugsmaskiner.
Kort efter år 1900 havde A. Blom og Søn 150 ansatte og var dermed Skanderborgs største arbejdsplads.
Andreas Blom fik på alle måder en stor betydning for Skanderborg By. Udover at beskæftige en stor del af byens borgere, var han byrådsmedlem, deltog i foreningsarbejde og hjalp mange småkårsfamilier via sit sociale engagement.
Virksomheden A. Blom og Søn blev i familiens eje helt op til slutningen af det 20. århundrede, men produktionen er nu nedlagt.
En forandret by
Omkring år 1900 var Skanderborg en forandret by. Byen voksede og voksede og husede nu 3.000 indbyggere. Der var amtssygehus, gasværk, tre skoler, to sparekasser, mange håndværkere og købmænd.
Andelsbevægelsen udbredelse betød blandt andet for Skanderborg, at byen nu også husede et andelsslagteri og Fællesmejeriet Nonnebjerg.
Et væld af foreninger og organisationer blomstrede frem i årene 1859-1916, for eksempel Håndværkerforeningen, Skanderborg Afholdsforening, Arbejdernes Sygekasse og Skanderborg Landboforening.
Andelsbevægelsen udbredelse betød blandt andet for Skanderborg, at byen nu også husede et andelsslagteri og Fællesmejeriet Nonnebjerg.
Et væld af foreninger og organisationer blomstrede frem i årene 1859-1916, for eksempel Håndværkerforeningen, Skanderborg Afholdsforening, Arbejdernes Sygekasse og Skanderborg Landboforening.