I de cirka 500 år, som middelalderen strakte sig over, var der i Skanderborg-området mange landsbyer men ingen købstæder.
Seks klostre blev anlagt i den tidlige middelalder, blandt andet Øm Kloster og Ring Kloster. Klostrene sad sammen med Kongens borg ved Skanderup på magten i området.
Landsby og borg
Skanderup
Skanderup kirke dannede i middelalderen centrum i landsbyen Skanderup, som sandsynligvisblev anlagt omkring år 1200.
Landsbyen ”Sklandethorp” nævnes første gang i 1176 i et brev skrevet af kong Valdemar 1.
Navnets forreste del kommer af mandsnavnet Skander eller Skandi. Endelsen –torp betyder, at dem der byggede landsbyen, var flyttet ud fra en ældre landsby.
Der er ikke noget tilbage af Sklandethorp, men landsbyens kirke står der endnu. I dag kendt som Skanderup Kirke. Kirken er bygget i den første halvdel af 1100-tallet i den første bølge af stenkirkebyggerier i Danmark. Som regel er der jo en landsby, hvor man bygger en kirke, så mon ikke Sklandethorp har ligget der nogle år før kirken.
Mod middelalderens slutning blev landsbyen udkonkurreret af en bebyggelse omkring den
kongelige borg.
Borgen ved Skanderup
Byggeriet af den kongelige borg fandt antageligt sted i årene omkring år 1200 og er en af de ældste kongelige borge i Jylland. Borgen blev anlagt på toppen af en lille ø mellem de to Skanderborg Søer. Placeringen på en naturlig bakke gav bedre udsyn, og søen rundt om var en naturlig voldgrav. Der var nemlig dengang vand hele vejen rundt om borgbanken.
Borgen var et knudepunkt, men frem for alt betød placeringen, at den blev et militært anlæg.
Vi ved ikke så meget om borgens udformning. I senere beskrivelser af borgen er der et 28 m højt hvidkalket tårn, som skulle være fra anlæggelsen. Tårnet var rhombeformet i grundplan og målte 11 x 11 m. Væggene var 2,5-3 m tykke, så der var ikke så meget plads indeni. Der var syv stokværk eller etager, heraf de to kælderetager, fire til beboelse, og så den øverste til udkig. Vi kender ikke den oprindelige afslutning på tårnet. Måske har der været brøstværn, men senere optræder det i hvert fald med tag på. Tårnet indgår i senere malerier af Skanderborg Slot.
Mens mange andre borge i løbet af middelalderen blev nedrevet, bestod Skanderup borg, der med tiden fik navnet Skanderborg.
Borgen klarede sig gennem mange stridigheder og skiftende ejere. Blandt andet har borgen været pantsat (1332-1340) til den holstenske grev Gert, hvis segl ses her.
Grev Gert, kaldet Den Kullede Greve udbyttede hårdhændet egnens befolkning. Dette førte til et oprør ledet af herremanden Niels Ebbesen.
Greven blev dræbt i Randers, og Niels Ebbesen og hans bondehær belejrede bl.a. Skanderborg
for at drive holstenerne ud. Det lykkedes imidlertid ikke. Niels Ebbesen blev dræbt ”et sted udenfor Skanderborg” i november 1340.
På Mindet i Skanderborg står der en mindesten over Niels Ebbesen og hans folk.
Helt til slutningen af middelalderen bevarede Skanderborg sin position som en vigtig borg for landet.
I udstillingen ses flere spændende middelalderlige effekter fra Skanderborg området.
Se blandt andet en bispering i guld fra omkring år 1200. Ringen er fundet i det nuværende Vestergade i Skanderborg.
Se også en helgenfigur udskåret af et stykke eg. Helgenfiguren forestiller en siddende ærkebiskop med mitra og messehagel. Figuren er fra år 1250 og har hørt hjemme i Hylke Kirke.
Et forgyldt sølvkors, der har indeholdt en katolsk relikvie, stammer fra o. 1500 og er blevet tabt tæt ved den daværende borg.
Ring Nonnekloster
Seks klostre blev i middelalderen anlagt i Søhøjlandet mellem Knuds Sø og Ravn Sø i nord, og Mossø og Skanderborg søerne i syd.
Alle seks klostre lå ude på landet, da hensigten var, at man trak sig tilbage fra det verdslige liv og vendte sig mod et liv bestående af bøn og arbejde.
De første munke i området, benediktinermunkene, havde da også som formuleret motto: Bed og Arbejd.
Klostrene i Veng og på Kalvø var forløbere for Øm Kloster. Vissing Kloster opløstes ligeledes før middelalderens slutning. Tre klostre bestod indtil reformationen i 1530erne:
• Cistercienserklostret på Øm
• Benediktinerklostret i Voer
• Benediktiner-nonneklostret i Ring
Alle disse tre klostre var magtfulde og rige. Landbesiddelserne strakte sig langt, indtægterne var mange, og klostrene fungerede desuden som tekniske og kulturelle centre.
Klostrene løste også forskellige samfundsmæssige opgaver f.eks. opdragelse, uddannelse og
sygepleje.
Nonneklostret i Ring ved sydsiden af Skanderborg Sø omtales første gang i 1203 men er formodentlig stiftet allerede i 1100-tallet.
Klostrets økonomi afhang af gaver i form af jordegods, salg af begravelsespladser, læsning af messer og undervisning af adelsbørn.
Blandt andre sendte rigskansleren på Skanderborg Slot i begyndelsen af 1500-tallet sin moderløse datter, Birgitte Gøye, til opfostring på nonneklostret i Ring.
Adelen og det højere borgerskab kunne sende deres døtre til undervisning og opdragelse på klostret.
Nogle piger havde vist sig vanskelige at bortgifte, og for dem var et klosterliv en mulighed.
Pigernes fædre eller formyndere kunne i sådanne forbindelser skænke klostret gaver oftest i form af jordbesiddelser.
I løbet af middelalderen råder nonnerne på Ring Kloster over 10.000 tønder land, primært i Fruering og Hylke sogne. Klostret store magt i området bestod i afgifter fra gårde, vandmøller, skove og ålegårde. Bønder på ejendommene betalte landgilde, dvs. en slags afgift bestående af naturalier: Korn, svin, smør, gæs osv. til klostret.
Ring Kloster brændte i 1430 men blev senere genopført i munkesten.
Da klostret blev nedlagt ved reformationen, blev bygningerne brugt som ladegård for Skanderborg Slot - bl.a. blev klosterkirken benyttet til korndepot.
Klostret forfaldt, og efterhånden forsvandt alle bygninger. I 1770erne var alle klosterbygninger væk. Den nuværende ejendom Ring Kloster ligger på den gamle klostertomt.
De ældste, stående bygninger i dag er fra 1800-tallets 1. halvdel og dertil en moderne hovedbygning fra 1970erne. I museets udstilling ses en del effekter fra systuen på Ring Kloster: Sy- og knappenåle, fingerbøl, sakse.
Også en række andre effekter fra nonnernes dagligliv på klostret er udgravet: Nøgler, lysholdere i jern, rester af potter og gryder, dragtnåle og spænder. Særlig fin er et meget fornemt udskåret knivskaft i elfenben med form som en falconer.
