Rødgran

Picea abies
Tilknytning til Øm Kloster

Arkæologi: gren og kogler fundet i arkæologiske lag 1975-1978. Ikke oprindelig medtaget i Jens Linds have.

Beskrivelse

Familie: Granfamilien

Et rankt og kegleformet nåletræ. Grenene vokser i en krans rundt om stammen. Barken på yngre træers stamme er rødbrun, heraf navnet. På ældre træer er stammen grålig. Nålene sidder omkring hele grenen og er grønne. Hunblomsterne sidder i toppen af træet i røde blomsterstande, der ligner kogler, mens hanblomsterne sidder i den mellemste og nederste del af kronen. Bestøvningen foregår med vinden. Koglerne er valseformede og er nedadhængende.

Indholdsstoffer

Harpiks, æterisk olie,

Kulturhistorie og anvendelse

Kulturhistorie

Rødgran vokser ikke oprindelig i Danmark. Træarten blev indført fra Tyskland i 1700-tallet som skovtræ. I 1580’erne lod den holstenske statholder Henrik Rantzau en granplantage anlægge ved sit gods Breitenburg. Omkring 1730 plantes rødgran i Tisvilde, mens træet først i større stil blev plantet efter 1763. I dag er rødgran et af de vigtigste skovtræer. Grantræet fandt første gang anvendelse som juletræ i 1804, mens grangrene længe har fundet anvendelse som fastelavnsris og som dekoration af døre og æresporte i forbindelse med familiebegivenheder. Ved bryllupper skulle grenene vende nedad, mens de ved begravelser skulle vende opad.

Historisk anvendelse

Træet har haft en alsidig anvendelse i bygnings- og møbelfremstilling samt til brænde. Rødgranslægter blev anvendt som humlestænger, mens granris og kogler har fundet anvendelse til tøjfarvning, aromaterapi og i brændevin. Bark, knopper/nye skud og harpiks er anvendt som lægemiddel i nyere tid. Blandt andet er granknopper anført i Farmakopeen fra 1772 (forskrift for lægemidlernes tilberedning). Bark afkogt i vin drikkes for maveonde og sidesmerter, mens spritudtræk af knopperne anvendes mod skørbug, vattersot og forkølelse. Indånding af harpiksdampe anvendes mod ondartet hoste og tuberkulose, mens harpiks indgik i fremstillingen af plastre til sår og hovedpine.

Et ganske særligt fund fra Øm Kloster viser, at der på klostret i middelalderen har stået en rødgran. I fratergårdens brønd blev der fundet en gren samt kogler fra en ca. 30-årig rødgran. Brønden blev sløjfet i 1561, så derfor må der have stået en rødgran på klostrets område, mens klostret var i funktion. Muligvis har munkene kendt til rødgranens medicinske effekt.