Vikingen fra Fregerslev

Hvem var den magtfulde stormand, der midt i 900-tallet blev gravlagt med imponerende gravgaver og en hest med et helt enestående seletøj?

Gravens skjulte skatte

Fundene fra graven kan opleves i udstillingen Vikingen fra Fregerslev på PERRON1.

Gravkammeret

Vikingen blev begravet i et stort, egebygget gravkammer på knap 10 m². Det gør kammergraven til en af de fem største af sin slags, der nogensinde er registreret fra vikingetidens Danmark.

Gravkammeret var rektangulært og orienteret øst-vest. Det lå på det højeste punkt i området og var solidt konstrueret med fire hjørnestolper og to meget dybt nedgravede stolper, der bar taget. Tilsammen dannede de et lille, men kraftigt bygget hus med sadeltag, altså et tag, der skrånede ned til begge sider. Væggene bestod af lodretstillede planker.

Noget tyder på, at huset ikke var dækket af en gravhøj. Selve bygningen må derfor have været et markant syn i landskabet, måske udsmykket med flotte udskæringer og bemaling. Den har sandsynligvis været svær at overse for dem, der passerede på vejen lige forbi graven. Huset var dermed ikke bare et gravsted, men også et synligt magtsymbol i landskabet.

Inde i kammeret var der opført en skillevæg, som delte den vestlige halvdel i to næsten lige store rum. I den nordlige del lå den afdøde. I den anden del var gravgaverne placeret sammen med de dyr, der blev ofret som en del af begravelsen. Den døde blev altså lagt til hvile omgivet af genstande og dyr, der skulle følge med ind i det næste liv.

Vikingen

Selve vikingen er for længst forsvundet. Efter omkring 1.000 år i jorden er næsten alt organisk materiale nedbrudt. Men enkelte spor fortæller stadig om den dragt, han blev begravet i.

Blandt de fineste fund er et lille, udsøgt smykke, et såkaldt possement. Det er fremstillet af flettet sølvtråd med en trekantet muskovitsten og tynde stykker guldfolie. Smykket har oprindeligt kun været omkring 3 cm langt og har formentlig været syet fast på dragten. En smule læder bag på smykket afslører, at dele af hans dragt var udført i læder eller pels.

Smykket er inspireret af byzantinsk mode og har paralleller til fund fra Birka ved Stockholm. I det gamle danske område kendes kun ét lignende fund, fra Ladby-skibsgraven. Det er muligt, at smykket er fremstillet i Birka og siden kommet til Fregerslev, måske som en eksotisk gave eller et kostbart handelsobjekt.

Et andet bemærkelsesværdigt fund er et stykke af et smalt brikbånd, blot en halv centimeter bredt. I det fine væv er der indarbejdet både sølv og guld. Guldet er stadig bevaret og afslører det enorme håndværk bag: Tynde strimler af guld blev viklet om en tråd af silke eller hør, så de tilsammen dannede en fin guldtråd. På blot én centimeter af båndet er der omkring 30 tråde.

Brikbånd med guldtråde kendes fra nogle af vikingetidens rigeste grave og har været en tydelig markør for høj status, lidt som et eksklusivt luksusmærke i dag. I Fregerslev blev båndet fundet sammen med sadeltøjet. Det kan have været en del af vikingens dragt, men det kan også have været brugt til at udsmykke sadlen.

De små fragmenter af tekstil, guld og sølv giver et sjældent glimt af den verden, vikingen bevægede sig i. De vidner om fint håndværk, kostbare materialer og forbindelser, der rakte langt ud over det danske område.

Foto: Marianne Schwartz
Et kogger fyldt med pile

Et usædvanligt fund i graven er resterne af et pilekogger, som formentlig har stået op ad gravkammerets endegavl sammen med en bue. Pile er sjældne fund i det danske område. De kendes kun fra omkring 22 vikingetidsgrave.

Kun bunden af koggeret er bevaret, men her sidder hele 22 pilespidser af jern stadig på plads. Det er metalsaltene fra jernet, der gennem tiden har bevaret koggeret. Det var oprindeligt bygget af to sammensatte træskaller og beklædt med læder. Måske var læderet endda dækket af bæverpels, for der blev fundet rester af pels tæt ved koggeret.

Et lille messingspænde lå også ved koggeret. Det har sandsynligvis været en del af ophængningen, som enten kunne spændes om livet eller bæres over skulderen.

Pilespidserne er smalle og lancetformede. De har kunnet trænge gennem selv kraftige forsvarsvåben som brynjer og kunne derfor bruges i kamp. Men pilene har formentlig først og fremmest været beregnet til jagt. For vikingetidens elite var jagt ikke blot en praktisk aktivitet. Det var også en prestigefyldt måde at vise sin status og sine evner på.

Pilene er desuden usædvanligt fint udført. Ved overgangen mellem skaft og pilespids er der viklet en meget tynd kobbertråd om pilen. En lignende detalje kendes fra pilefund i Birka i Sverige.

Hvis bæverpelsen også hører til koggeret, peger flere detaljer mod Sverige. Bæveren var på dette tidspunkt udryddet i Danmark, men fandtes stadig i stort antal i vores nabolande. Koggeret og dets indhold kan derfor være kommet til Fregerslev som importvarer eller måske som en kostbar gave.

Foto: Rógvi Johansen.
Spor efter skrin og andre trægenstande

Træ rådner og forsvinder med tiden, men i Fregerslevgraven er der alligevel bevaret flere spor efter genstande af træ. Det skyldes især de mange metaller i graven. Metalsaltene har gennem århundreder bevaret små dele af det organiske materiale, som ellers for længst ville være forsvundet.

Et af fundene er en lille, rund æske af birkebark. Andre fund fortæller, at der også har været større skrin eller beholdere i graven. Blandt dem er et omkring 10 cm langt beslag af jern, tin-bly og sølv. Sølvbelægningen er smukt ornamenteret, og under beslaget blev der fundet spor af træ. Beslaget har derfor sandsynligvis siddet på et skrin eller en anden trægenstand.

Et lille stykke guldfolie fortæller en endnu mere raffineret historie. Foliet er ikke tykkere end moderne stanniol, men alligevel er der trykt et mønster i det, måske et fuglemotiv. Vi ved ikke præcis, hvad guldfoliet har været en del af. Omkring det blev der fundet spor af både træ, læder og et beslag af tin-bly. Det tyder på, at guldfoliet har siddet på en større genstand, måske et skrin eller en anden beholder, som siden er forsvundet.

Der er også fundet to stykker træ, der lå i ret vinkel på hinanden. De kan være rester af et spillebræt. Spillebrætter er almindelige gravgaver i vikingetidens ryttergrave, men de kunne være lavet næsten udelukkende af træ og er derfor svære at finde i dag.

Måske har vikingen i Fregerslev haft et spillebræt med sig i graven sammen med skrin, æsker og andre personlige ejendele, som vi i dag kun kan ane gennem de små spor, der er bevaret i jorden.

Foto: Rógvi Johansen.
Et seletøj af sølv og guld

Et af de mest imponerende fund fra graven er hestens prægtige seletøj. Mere end 700 enkeltdele er fundet, og tilsammen fortæller de om et udstyr, der var skabt til at vække opsigt.

Seletøjet bestod blandt andet af et hovedtøj med talrige forgyldte pyntebeslag og et bidsel med sølvbelagte kindplader og parerstænger. Dertil kom et overdådigt sadeltøj, dekoreret med hundredvis af små, sølvbelagte nitter og en lang række større remender og sadelbeslag, også belagt med sølv.

Lignende seletøj kendes fra andre ryttergrave, men Fregerslevgraven skiller sig ud. Ingen andre kendte fund fra vikingetidens Danmark indeholder så mange dele og så mange forskellige typer beslag samlet i ét sæt.

Et af de særlige fund er en korsformet remsamler, som har helt identiske paralleller i to ryttergrave i Slesvig-området. Lignende eksemplarer er også fundet som løsfund med metaldetektor andre steder i Danmark. Det peger på, at dele af det fornemme hesteudstyr kan være produceret i større mængder. Måske var det endda kongen, der stod bag produktionen og gav det kostbare udstyr til særligt udvalgte mænd: personer, der havde en vigtig rolle i at lede og forsvare samfundet.

Mikroudgravningen på laboratoriet har afsløret detaljer, som har været afgørende for rekonstruktionen af seletøjet. Den færdige rekonstruktion er siden afprøvet på en levende hest, så man kunne forstå bedre, hvordan udstyret fungerede.

Særligt bidslet fortæller en interessant historie. Det har fire vinger, som har ligget skarpt i hestens mund. Det gav rytteren effektiv kontrol over hesten og gjorde det muligt at ride meget præcist. Det var en vigtig egenskab, hvis hesten skulle bruges i kamp eller under ufred.

Men det kraftige bid kan også have haft en anden funktion. Et hoved, der blev holdt højt og trukket tilbage, gav hesten et stolt og imponerende udtryk. Seletøjet var derfor ikke kun praktisk udstyr. Det var også et tydeligt symbol på magt, status og kontrol, både over hesten og over dem, der så rytteren komme ridende.

Ofrede dyr

I vikingetiden kunne dyr få en plads i graven sammen med den døde. Især heste og hunde kendes fra danske ryttergrave, hvor de sandsynligvis skulle følge deres ejer ind i efterlivet.

I Fregerslev var knoglerne desværre næsten forsvundet efter de mange år i jorden. Kun ganske få og mikroskopiske rester var bevaret: et fragment af en dyretand, små stykker rørknogle og rester, der sandsynligvis stammer fra hove.

Selv så små spor kan dog fortælle meget. Med en naturvidenskabelig metode kaldet ZooMS kunne forskerne artsbestemme de bevarede rester. Analyserne viste, at der havde ligget et helt får og dele af en ko i graven.

Graven er stor nok til, at man også forventede spor efter en hest. Men der var ingen bevarede hesteknogler. Derfor tog forskerne en anden metode i brug: analyse af såkaldte lipidbiomarkører, altså kemiske spor fra fedtstoffer, der blandt andet kan stamme fra dyrenes afføring.

I mange af prøverne fra graven blev der fundet spor, som passer med hestepærer. Heste efterlader ganske få af disse lipider, og fundene tolkes derfor som et stærkt tegn på, at der har ligget en hel hest i graven.

Der er endnu ikke fundet spor efter en hund. Men kun en lille del af gravens jord er analyseret, så fraværet af spor betyder ikke nødvendigvis, at der ikke var en hund. Sammenholdt med gravens størrelse og den øvrige begravelse vurderer forskerne, at der meget vel kan have været en hund blandt de dyr, der fulgte vikingen i graven.

Selvom dyrene næsten er forsvundet, kan de kemiske og mikroskopiske spor i jorden stadig fortælle historien om dem.

De skjulte spor i gravbunden

Selvom meget af gravens indhold for længst er forsvundet, gemmer jorden stadig på spor efter det, der engang lå her. Med geokemiske analyser, pollenanalyser og mikroskopanalyser har forskerne fundet frem til detaljer, som ellers ville være gået tabt.

Pollenanalyser viser blandt andet, at hele gravbunden var dækket af hø. Det har sandsynligvis givet et blødt leje for både den afdøde og de ofrede dyr. Planterne i høet tyder på, at det blev høstet i sensommeren.

Endnu mere overraskende er sporene efter hestens foder. Fytolitanalyser, altså analyser af de små, mineraliserede rester af planter, viser, at hesten fik mad med i graven. Foderet bestod hovedsageligt af havre med lidt byg. Det fortæller om en særlig omsorg for hesten og understreger dens betydning i begravelsen. Måske var tanken, at hesten skulle hjælpe sin rytter på rejsen til Valhal.

Også gravens tilsyneladende tomme områder gemmer på spor. Jordanalyser har vist ophobninger af bly, jern og kobber flere steder. Det er sandsynligvis de sidste kemiske spor efter metalbeslag, som engang sad på genstande af træ, læder eller andre organiske materialer, men som siden er gået helt i opløsning.

Andre steder er der ophobet store mængder fosfor. Det peger på, at der har ligget knogler, både fra de ofrede dyr og fra den afdøde selv.

Gravbunden er altså langt fra tom. Den er fyldt med små, usynlige spor, som tilsammen gør det muligt at genskabe billedet af en grav, hvor der har været langt mere, end det umiddelbart ser ud til i dag.

Foto: Welmoed Out.

Bag om Vikingen

Forskningsprojektet

I efteråret 2012 blev en arkæologisk forundersøgelse pludselig meget mere spændende end forventet. På en bakketop syd for Hørning dukkede sporene efter en rig kammergrav op.

Graven var stærkt nedbrudt, og meget af det, der oprindeligt havde været i den, var forsvundet. Men selv når træ, knogler og andre materialer er rådnet væk, kan de efterlade spor. Små rester og aftryk kan være indlejret i jorden, og jordens sammensætning kan afsløre, hvor genstande og organiske materialer engang lå.

Graven blev forsigtigt dækket til igen og lå under jorden i nogle år. Først i 2017 var der samlet penge nok til, at arkæologerne kunne gå i gang med en grundig forskningsudgravning.

Denne gang skulle graven undersøges på en helt ny måde. Arkæologerne arbejdede ikke kun med det, man kunne se med det blotte øje, men også med de usynlige spor i jorden. Med moderne teknologi og naturvidenskabelige undersøgelser kunne selv meget små spor bidrage til historien om graven og den person, der blev begravet her.

Målet var at få så meget viden som muligt ud af graven, også om de ting, der for længst var forsvundet. Arkæologerne kunne blandt andet undersøge, hvordan graven oprindeligt så ud, hvad der havde været i den, og hvordan den var blevet brugt.

Udgravningen skulle samtidig være et eksempel på, hvordan man fremover kan undersøge komplekse gravanlæg. Når de synlige spor er forsvundet, kan de usynlige spor i jorden stadig have meget at fortælle.

Det var også vigtigt at dele den nye viden med offentligheden. Fundet blev derfor formidlet undervejs, og resultaterne blev senere præsenteret i blandt andet udstillinger og publikationer.

Fregerslevgraven blev dermed ikke bare et enestående arkæologisk fund. Den blev også et vigtigt eksempel på, hvordan moderne arkæologi kan bruge teknologi, naturvidenskab og klassisk arkæologisk håndværk til at komme tættere på mennesker, der levede for mere end 1.000 år siden.

Forskningsprojektet “Vikingen fra Fregerslev: Blandt rigets mægtigste” er et samarbejde mellem Skanderborg Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen, Nationalmuseet, Aarhus Universitet og Museum Skanderborg.

Projektet blev finansieret af bevillinger fra Augustinus Fonden og Den A. P. Møllerske Støttefond samt midler fra Slots- og Kulturstyrelsen og Skanderborg Kommune.

Gravpladsen i Fregerslev (billede: Gravpladsen.jpg)
Gravpladsen i Fregerslev gemte på mere end den imponerende ryttergrav. To mindre grave lå også på stedet, og den ene fortæller en ganske særlig historie.

Den første grav var forholdsvis lille og kun 38 cm dyb. Den målte 267 x 172 cm og var orienteret nord-syd. Der var ingen bevarede genstande i graven, og derfor ved vi ikke meget om den person, der blev lagt her.

Den anden grav er langt mere gådefuld. Den var omkring 120 cm dyb og målte 265 x 170 cm. På bunden kunne arkæologerne se spor efter en plankekiste af egetræ. Her lå de stærkt nedbrudte rester af et menneske, som i levende live havde været mellem 165 og 170 cm høj. Personen var lagt på ryggen med hovedet mod vest.

Men det er ikke kun selve begravelsen, der vækker opsigt. Over graven var der lagt to lag tunge kampesten. Rundt om graven havde man desuden anlagt et hegn med en markeringsstolpe mod vest. Det har krævet både tid og kræfter at anlægge graven på denne måde.

På den ene skinnebensknogle ses et brud, der går på tværs af knoglen. Vi kan ikke vide, hvordan skaden er opstået, eller om den havde betydning for personens liv eller død. Men sammen med gravens udformning rejser fundet spørgsmål.

Der var ingen smykker, våben eller andre kostbare gravgaver. Alligevel blev der gjort noget ekstraordinært for den døde. En dyb grav blev gravet, en egetræskiste blev bygget, graven blev dækket med tunge sten, og måske blev den endda indhegnet.

Det kan være tegn på, at personen havde en særlig status. Måske ønskede man at beskytte den døde. Måske ønskede man at markere graven tydeligt, så alle kunne se, at her lå en person, der havde betydet noget.

Eller måske lå der en helt anden tanke bag. For hvorfor lægge så tunge sten over en grav?

Vi kan ikke give et sikkert svar. Men sporene efter begravelsen fortæller, at denne person ikke bare blev lagt i jorden og glemt. Nogen har gjort sig umage for at sikre, at graven blev, som den var.

Måske var det for at ære den døde. Eller for at sikre, at den døde blev liggende.

En gård eller en hel landsby?

Kun omkring 60 meter syd for gravpladsen er der udgravet tre store langhuse af Trelleborgtypen. Husene er med kulstof-14-datering knyttet til midten af 900-tallet, altså samme periode som gravpladsen.

Mennesker har altså boet og begravet deres døde næsten side om side på dette sted for mere end 1.000 år siden.

De tre langhuse kan være begyndelsen på en større landsby. De kan også have været en del af en stormandsgård, hvor en person eller familie med særlig magt og status havde sit hjem. Vi ved det ikke endnu, for der er ikke undersøgt mere af området mod syd og ned mod søen.

Hvis der gemmer sig flere bygninger dér, kan de måske fortælle os, om vi står over for resterne af en landsby eller et magtcentrum fra vikingetiden.

Måske kan det også hjælpe os med at forstå den person, der blev begravet i den dybe grav.

For hvis graven, langhusene og ryttergraven hører sammen, ser vi måske sporene efter et samfund, hvor nogle mennesker havde langt mere magt og status end andre.

Hvem boede i husene? Hvem lå i graven? Og var de en del af den samme historie? Det er spørgsmål, som jorden omkring Fregerslev måske stadig gemmer svarene på.

Rekonstruktion af to af de tre Trelleborg-huse samt gravpladsen i baggrunden.
Ryttergrave

En ryttergrav er en grav, hvor den døde er begravet med udstyr til ridning, for eksempel sporer, stigbøjler og sadel. Ryttergrave er sjældne og kendes kun fra omkring 78 fund fra vikingetiden i det gamle danske område, det vil sige det nuværende Danmark samt Skåne, Halland, Blekinge og Slesvig-Holsten.

Kun få af gravene er veldokumenterede. De fleste blev undersøgt i slutningen af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet, ofte i forbindelse med fjernelse af gravhøje, og dokumentationen er derfor begrænset. Fregerslevgraven blev udgravet i 2017. Før det var Grimstrup-graven ved Esbjerg den senest undersøgte grav med rytterudstyr. Den blev udgravet i 1983.

Blandt de få veldokumenterede ryttergrave er der interessante paralleller til Fregerslevgraven. På gravpladserne Thumby-Bienebek og Langballigau i Slesvig er der fundet ryttergrave med genstande, der i både form og udsmykning minder om pyntebeslagene fra Fregerslev. Nogle af genstandene er så ens, at de må være fremstillet på samme værksted.

Det rejser et spændende spørgsmål: Kan kongen have bestilt flere ens sæt hovedtøj, som han kunne give sine mest trofaste stormænd som alliancegaver?

Samfundet i 900-tallet

Vikingetiden dateres til ca. 750-1060 e.Kr. Ordet viking betyder blandt andet “søkriger” eller “hærfærd til søs”. Mange raske mænd drog i viking, hvor plyndringer og overfald ofte var en del af formålet. For de fleste var hverdagen dog langt mere fredelig og bestod af agerbrug, fiskeri, handel og håndværk.

Vikingetiden var en afgørende periode i Danmarks udvikling. Rigsdannelsen tog fart, nye byer voksede frem, og kristendommen vandt gradvist indpas. Samfundet var tydeligt opdelt, og forskellene mellem rig og fattig og mellem fri og ufri var markante.

Fregerslevfundet er dateret til midten af 900-tallet. På dette tidspunkt stod kongemagten stærkt, men var samtidig afhængig af magtfulde stormænd, der støttede kongen. Til gengæld nød stormændene en række privilegier og spillede en central rolle i at opretholde kongens magt.

Omkring år 950 var det Gorm den Gamle, der regerede Danmark. Han blev efterfulgt af sin søn, Harald Blåtand, som fik en afgørende rolle i den videre samling af riget.

Publikationer om fundet

Bagge, M. Schifter, M. Nørgaard & A. Pedersen (2024): Velklædte heste skabte folk. I Museum Skanderborgs Årbog 2023, s. 50-61. Læs artiklen her.

Out, W.A., Hasler, M., Portillo, M. & M. Schifter Bagge (2022): The potential of phytolith analysis to reveal grave goods: the case study of the Viking-age equestrian burial of Fregerslev II. I Vegetation History and Archaeobotany. Læs artiklen online her.

Bagge, M. Schifter & M. Nørgaard (2022): En vikingerytters pragtudstyr. I Skalk nr. 4.

Bagge, M. Schifter (2022): Trelleborghuse i Fregerslev. I Museum Skanderborgs Årbog 2021, s. 60-67. Læs artiklen her.

Bagge, M. Schifter & M. Nørgaard (2022): Hestebling i vikingetiden. I Museum Skanderborgs Årbog 2021, s. 42-59. Læs artiklen her.

Sulas, F., M.S. Bagge, R. Enevold, L. Harrault, S.M. Kristiansen, T. Ljungberg, K.B. Milek, P.H. Mikkelsen, P.M. Jensen, V. Orfanou, W.A. Out, M. Portillo & S.M. Sindbæk (2022): Revealing the invisible dead: integrated biogeoarchaeological profiling exposes human and animal remains in a seemingly ‘empty’ Viking-Age burial. Journal of Archaeological Science 141. Læs artiklen her.

Pedersen, A. & M. Schifter Bagge (red.) (2021): Horse and Rider in the late Viking Age. Equestrian burial in perspective. Artikler fra en konference i Skanderborg 27.-28. juni 2019. Aarhus University Press. Bogen kan købes på Museum Skanderborg, hos Aarhus University Press eller Oxbow Books.

Bagge, M. Schifter (2020): The Extraordinary Chamber Grave from Fregerslev, Denmark: The Find, Excavation and Future. I Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk (red.): Viking Encounters. Proceedings of the Eighteenth Viking Congress, s. 505-516. Læs artiklen her.

Bagge, M. Schifter (2019a): Hvad er en rytter uden en hest? Året der gik med Vikingen fra Fregerslev. I Museum Skanderborgs Årbog 2018, s. 7-16. Læs artiklen her.

Bagge, M. Schifter (2019b): De otte selesamlere fra ryttergraven i Fregerslev. I Arkæologi i Slesvig 17, 2018, s. 83-96. Læs artiklen her.

Bagge, M. Schifter (2018): Vikingen fra Fregerslev: om udgravningen af en sjælden ryttergrav. I Museum Skanderborgs Årbog 2017, s. 7-18. Læs artiklen her.

Bagge, M. Schifter (2016a): Ryttergraven i Fregerslev: et uopklaret mysterium. I H. Lyngstrøm & J. Ulriksen (red.): Død og begravet i vikingetiden. Artikler fra et seminar på Københavns Universitet 26. februar 2016, s. 87-94. København.

Bagge, M. Schifter (2016b): Ryttergraven fra Fregerslev. I Museum Skanderborgs Årbog 2015, s. 86-95.

Kontakt

Vikingen fra Fregerslev

Merethe Schifter Bagge, projektleder og museumsinspektør.
Mail: msb@museumskanderborg.dk.
Telefon: 24 80 64 99.

Kontakt os

Merethe Schifter Bagge
Projektleder og museumsinspektør