Alken Enge

Ved Alken Enge, hvor Illerup Å løber ud i Mossø, er der gennem mere end hundrede år fundet store mængder menneskeknogler. De stammer fra en omfattende menneskeofring omkring år 20 e.Kr., hvor resterne af en nedkæmpet hær blev samlet og ofret i søen.

Om udgravningen

Fundene fra Alken Enge kan opleves i udstillingen Den Hellige Dal på PERRON1.

Carlsbergprojektet 2012-2014

På baggrund af de nye resultater opnåede museet i 2011 støtte fra Carlsbergfondet til et større forskningsprojekt. Projektet blev gennemført mellem 2012 og 2014 i et samarbejde mellem Museum Skanderborg, Moesgaard Museum og Aarhus Universitet.

Målet var at skabe en bedre forståelse af de mange menneskeknogler og klarlægge de begivenheder, der førte frem til ofringen.

Projektet samlede arkæologer, antropologer, geologer, konservatorer og en række andre specialister. Kombinationen af moderne udgravningsmetoder og naturvidenskabelige analyser gjorde det muligt at undersøge fundet langt mere detaljeret end tidligere.

De nye arkæologiske undersøgelser

Udgravningerne tog udgangspunkt i Harald Andersens gamle felter og blev gradvist udvidet. I løbet af projektet blev større sammenhængende områder undersøgt.

Undersøgelserne bekræftede, at fundene ikke var en gravplads. Der var tale om rester af mennesker, som var blevet dræbt i en voldelig konflikt og derefter deponeret i søen.

De nye fund gjorde det samtidig muligt at rekonstruere landskabet omkring offerpladsen og forstå, hvordan knoglerne var blevet aflejret.

Geologi og stratigrafi

Landskabets udvikling har haft afgørende betydning for både fundenes aflejring og bevarelse. Oprindeligt har Alken Enge sandsynligvis været en del af Mossø. Senere blev området gradvist afsnøret fra resten af søen og udviklede sig til et mere lavvandet og stillestående vådområde.

Gennem århundreder blev der aflejret tykke lag af gytje og andet organisk materiale på søbunden. De iltfattige forhold i disse lag har skabt usædvanligt gode bevaringsforhold for organisk materiale som knogler, træ og plantelevn.

De geologiske undersøgelser har gjort det muligt at rekonstruere landskabets udvikling og forstå de forhold, der har bevaret fundene helt frem til i dag.

Velbevarede knogler som DNA-bank

Den største koncentration af knogler blev fundet i et tidligere strømløb mellem to sandodder. Her lå knoglerne dybt begravet i fugtige sedimenter.

De særlige bevaringsforhold betyder, at både knogler og DNA er usædvanligt godt bevaret. Derfor er Alken Enge blevet en af de vigtigste lokaliteter i Nordeuropa for undersøgelser af forhistorisk menneskeligt DNA.

Materialet gør det muligt at undersøge slægtskab, genetisk baggrund og mulig geografisk oprindelse på et niveau, som sjældent er muligt for så gamle fund.

In situ-bevaringsprojekt

Der ligger stadig store mængder arkæologisk materiale i jorden ved Alken Enge, og derfor arbejdes der med planer om at forbedre bevaringsforholdene.

Mindre dræning og en højere vandstand kan skabe mere stabile og iltfattige forhold, som er afgørende for at bevare organisk materiale.

De endnu ikke udgravede fundlag indeholder sandsynligvis både menneskeknogler, DNA og andre organiske levn, som kan få stor betydning for fremtidens forskning. Bevaringen af Alken Enge er derfor vigtig både for forståelsen af fortiden og for de undersøgelser, kommende generationer af forskere får mulighed for at gennemføre.

Fund og værdi

Den nedkæmpede hær

Der er registreret mere end 2.400 menneskeknogler fra Alken Enge.

Ud fra fundtætheden vurderes det, at der kan ligge rester af flere hundrede, måske over tusind, individer i området. Det gør fundet til en af de største kendte samlinger af krigere fra den nordiske jernalder.

Fundenes omfang viser, at der ikke blot var tale om en mindre lokal konflikt. Betydelige styrker må have været involveret, og slaget har sandsynligvis haft stor betydning for de samfund, der deltog i det.

Hvor kom de fra?

Et af de mest spændende spørgsmål er stadig krigernes oprindelse.

DNA-analyser har vist, at de undersøgte individer ikke var nært beslægtede med hinanden. Samtidig adskiller deres genetiske profiler sig på flere punkter fra de få sammenlignelige fund fra jernalderen i Danmark.

Resultaterne er endnu ikke tilstrækkelige til at fastslå, hvor de kom fra. De peger dog på, at personerne kan have haft forskellig baggrund og muligvis ikke alle kom fra samme område.

Der arbejdes fortsat med analyser, som på sigt kan bringe forskningen nærmere et svar.

Det vigtigste fund

Et af de mest opsigtsvækkende fund blev gjort i 2012. Her blev fire menneskebækkener fundet monteret på en træpind.

Fundet dokumenterer, at knoglerne blev håndteret bevidst efter døden og indgik i en rituel sammenhæng. Det er et stærkt vidnesbyrd om den ceremonielle behandling af de døde.

Ofringen bestod altså ikke blot i at nedlægge knogler i søen. Knoglerne blev bearbejdet, organiseret og brugt i handlinger med en symbolsk betydning, som vi kun delvist forstår i dag.

Hvad fortæller knoglerne om de ofrede krigere?

De analyserede knogler stammer fra mindst 84 individer, men er kun en mindre del af det samlede materiale.

Undersøgelserne viser, at de fleste var mænd mellem 20 og 40 år. Enkelte var yngre eller ældre.

Knoglerne fortæller også om et hårdt liv. Mange havde tidligere brud, slidskader og sygdomsforandringer. Samtidig viser knoglernes robusthed, at der generelt var tale om fysisk stærke personer.

Flere havde overlevet alvorlige skader før deres død, hvilket tyder på erfaring med både hårdt fysisk arbejde og konflikt.

Krigsskader på knogler

Et stort antal knogler bærer tydelige spor efter vold.

Der er registreret mere end hundrede skader efter stik, hug og stump vold. Mange af skaderne er opstået omkring dødstidspunktet og kan direkte forbindes med kamp.

Skaderne findes både på for- og bagsiden af kroppen. Det tyder på nærkamp mellem bevæbnede modstandere frem for henrettelser af forsvarsløse personer.

Fundene viser med stor sandsynlighed, at de døde faldt i et omfattende slag.

Spor fra midlertidig deponering

Knoglerne fortæller også historien om tiden efter slaget.

Mange har bidmærker fra ulve, hunde eller andre ådselædere. Mærkerne viser, at dyrene både gnavede i leddene og knuste knogler for at nå ind til marven. Ligene har altså ligget ubeskyttet i en periode, før knoglerne blev samlet ind.

Undersøgelserne peger på, at de døde kan have ligget på slagmarken eller et midlertidigt deponeringssted i op til et år, før de blev flyttet til Alken Enge.

Offerceremonien

Da ligene var nedbrudt, blev knoglerne samlet sammen og bragt til Alken Enge.

Her blev de deponeret som led i en omfattende offerhandling. Flere fund viser, at knoglerne blev behandlet aktivt som en del af ritualet, og enkelte kranier ser ud til at være slået i stykker lige før eller under ofringen.

Ofringen har sandsynligvis samlet mennesker fra et stort opland og været en markant ceremoniel begivenhed. Den kan have været en religiøs markering af sejren over fjenden og afslutningen på et længere forløb, der begyndte med selve slaget.

En eller flere begivenheder?

Kulstof-14-analyser viser, at langt størstedelen af knoglerne kan dateres til perioden omkring år 20 e.Kr.

Resultaterne peger på, at fundene sandsynligvis stammer fra én stor begivenhed eller nogle få begivenheder tæt på hinanden i tid.

Det styrker tolkningen af, at fundet er følgerne af en enkelt omfattende konflikt.

Stadig ubesvarede spørgsmål

Selvom forskningen har besvaret mange spørgsmål, er en række centrale emner stadig uafklarede.

Vi ved endnu ikke, hvor slaget fandt sted, hvem modstanderne var, eller hvad der udløste konflikten. Det er heller ikke afklaret, om krigerne var lokale eller kom langvejs fra.

Nye DNA-analyser og fremtidige fund kan måske bringe os nærmere svarene.

Andre fund

Menneskeofringen i Alken Enge står ikke alene. Illerup Ådal rummer flere kendte offerpladser og har i hele jernalderen været et område med stor rituel betydning. Derfor kaldes dalen ofte “Den Hellige Dal”.

Fra Forlev Nymølle kendes et offersted med lerkar, trægenstande, stenlægninger og andre spor efter rituelle handlinger. Blandt fundene er en træfigur, som nogle forskere tolker som en gudinde. Fundene antyder, at området i generationer blev brugt til religiøse ceremonier.

I Alken Enge er der også fundet andet end menneskeknogler: lansespidser, knive, våbenfragmenter, et træskjold, dyreknogler, lerkar og store mængder bearbejdet træ. Nogle fund kan knyttes direkte til menneskeofringen. Andre stammer fra andre perioder og viser, at området blev brugt til rituelle handlinger gennem lang tid.

Samlet tegner fundene et billede af et komplekst kultlandskab, hvor mennesker gennem århundreder samledes for at ofre genstande, dyr og i særlige tilfælde mennesker.

Alken Enges historie

Ofret ved Mossø

Illerup Ådal er et af de vigtigste arkæologiske landskaber fra jernalderen i Danmark. De fleste kender dalen for de berømte våbenofferfund, men den gemmer også på et andet og mindst lige så spektakulært fund. Ved Alken Enge, hvor Illerup Å løber ud i Mossø, er der gennem mere end hundrede år fundet store mængder menneskeknogler.

Fundene stammer fra en omfattende menneskeofring omkring år 20 e.Kr. De døde var resterne af en nedkæmpet hær, som efter en voldelig konflikt blev samlet sammen og ofret i det daværende søområde. Alken Enge giver dermed et unikt indblik i jernalderens krigsførelse, religiøse forestillinger og håndteringen af de faldne efter et slag.

Fundene har i årtier rejst spørgsmål om, hvem de døde var, hvor de kom fra, og hvorfor deres knogler endte i søen. Først ved at kombinere ældre undersøgelser med nyere forskning er det blevet muligt at nærme sig svarene.

Historik

Historien om fundene i Alken Enge går langt tilbage. Ved tørvegravning og andre jordarbejder er der gennem mange år fundet menneskeknogler forskellige steder i engen.

I 1944-45 blev store mængder knogler indsamlet under tørvegravning og afleveret til Museum Skanderborg. Da området omkring Vædebro blev reguleret i 1956, kom endnu flere knogler frem.

Lokale beretninger fortæller desuden, at der flere gange er fundet skeletdele rundt omkring i engen. En af de mest bemærkelsesværdige handler om fundet af mellem 50 og 70 kranier i et hjørne af en tørvegrav.

Fundene viste tidligt, at der gemte sig noget usædvanligt under engens overflade. Dengang var det dog uklart, om der var tale om en gravplads, en slagmark eller noget helt tredje.

Harald Andersens udgravninger

Mellem 1957 og 1960 gennemførte arkæologen Harald Andersen de første systematiske undersøgelser af området. Udgravningerne lå omkring Vædebro, hvor reguleringen havde blotlagt store mængder knogler.

Undersøgelserne viste hurtigt, at knoglerne lå i gamle søaflejringer og ikke var egentlige begravelser. Skeletdelene var spredt over større områder og lå ikke i anatomisk sammenhæng. Det var hovedsageligt lårben, overarme, bækkenknogler, skulderblade og kraniedele, mens små knogler fra hænder, fødder og rygsøjle kun sjældent dukkede op.

Allerede her stod det klart, at fundet var noget helt særligt. Flere knogler havde skader fra våben, og materialet stammede hovedsageligt fra yngre mænd.

Harald Andersen konkluderede derfor, at fundet sandsynligvis var resterne af en hær, der havde tabt et slag. Senere kulstof-14-dateringer bekræftede, at knoglerne stammede fra tiden omkring Kristi fødsel.

Selvom udgravningerne blev gennemført for mere end et halvt århundrede siden, var de usædvanligt godt dokumenteret. De gamle opmålinger, fundlister og beskrivelser er derfor blevet brugt aktivt i den nyere forskning.

Opsamling af data

I begyndelsen af 2000’erne gik museet i gang med at samle al eksisterende viden om Alken Enge. Tidligere udgravningsdata blev digitaliseret, fundene blev gennemgået på ny, og menneskeknoglerne blev analyseret efter moderne standarder.

Arbejdet gav et samlet overblik over lokaliteten og gjorde det muligt at sammenholde gamle og nye fund. Analyserne viste samtidig, at materialet var langt større og mere komplekst end hidtil antaget.

Resultaterne pegede også på, at fundene kunne besvare helt centrale spørgsmål om jernalderens samfund, konflikter og religiøse forestillinger.

Kontakt os

Administration for Museum Skanderborg
Jernbanevej 9
8660 Skanderborg

Telefon: 87 94 32 60,
mandag-torsdag kl. 10-14,
fredag kl. 10-12