Kloster-pedia

Begreber fra A til Å
Brug det som en hjælp på din vej ind i middelalderens klosterverden.
Abbed
Kommer af det latinske abbas, der betyder “fader”. Abbeden var lederen af et munkekloster. Han havde ansvaret for, at livet i klostret var i overensstemmelse med Skt. Benedikts Regel, og var munkenes åndelige vejleder.
Aflad
Eftergivelse af bod. I katolicismen skulle man bekende sine synder for præsten og gøre bod for dem. Aflad var eftergivelsen af denne bod, og både levende og døde kunne mod betaling få aflad og dermed forkorte tiden i skærsilden. Afladshandlen var omstridt, og salget af aflad blev forbudt af den katolske kirke i 1567. Selve afladen findes dog stadig i den katolske kirke i dag.
Askese
En form for træning eller øvelse, der ofte forbindes med at afholde sig fra kropslig nydelse i en længere periode. Ikke alle troende kan leve i radikal askese, så i kristendommen blev det den religiøse elite, der skulle opfylde de asketiske krav. I klostrene blev askesen sat i system og ses blandt andet i kravet om cølibat og de strenge spiseregler.
Benediktinerne
Munkeorden grundlagt i Italien i år 529 af Benedikt af Nursia. Centralt for ordenen er Benedikts Regel og mottoet “Ora et labora”, bed og arbejd. Benedikt mente, at munkene både skulle søge Gud i bønnen og arbejde for at opnå det balancerede liv, der skulle til for at finde Gud. Den enkelte munk skulle leve i fattigdom, kyskhed, lydighed og stedfasthed, men klostrene måtte gerne eje jord og have indtægter. Det førte i slutningen af 1000-tallet til kritik af benediktinernes pragt og rigdom, og på den baggrund opstod blandt andet cistercienserordenen.
Benedikts Regel
En samling regler skrevet i 500-tallet, der anviser, hvordan man bedst indretter et godt klosterliv. Centralt i reglen er lydighed og ydmyghed.
Bod
Omvendelse. I forbindelse med skriftemålet i katolicismen taler man om at gøre bod. Det betyder, at man angrer sine synder og på ny vender sig til Gud. Man kunne vise sin bod ved at faste, give almisser eller udføre barmhjertighedsgerninger.
Cistercienserne
Munkeorden grundlagt i Frankrig i 1098 som en reform af benediktinerordenen, som man mente var kommet for langt væk fra den sande kristendom. Cisterciensernes kodeord var enkelhed og strenghed. De fulgte Benedikts Regel med to undtagelser: De afskaffede oblaterne (børn, som forældrene gav til klostret) og satte en aldersgrænse for novicer, og de indførte lægbrødrene.
Eskatologi
Læren om de sidste tider. Den findes ikke i alle religioner, da den forudsætter en tro på, at den jordiske verden får en afslutning til fordel for et kommende gudsrige. I kristendommen hænger eskatologien sammen med forventningen om Jesu genkomst, hvor han på dommedag skal dømme menneskene til evig frelse eller fortabelse.
Gejstlighed
Samlet betegnelse for den religiøse elite, i modsætning til lægfolket, der ikke er indviet til et kirkeligt embede. Gejstligheden bestod af to grupper, præsterne og klostervæsenet, som begge havde til opgave at opretholde kontakten til det hellige.
Helgener
Personer, som kirken har erklæret hellige, fordi de har levet et særligt fromt liv. Kirken anser det for sikkert, at en helgen er kommet direkte i himlen hos Gud. Helgenen er derfor et forbillede for andre troende og kan gå i forbøn for dem, der beder til ham eller hende. Jomfru Maria er den mest kendte helgen og var særlig vigtig for cistercienserne, som indviede deres kirker til hende.
Imitatio Christi
Latin for “efterlignelse af Kristus”. Et fromhedsideal, hvor man forsøgte at leve som den fattige og lidende Jesus.
Kloster
Kommer af det latinske claustrum, der betyder “indelukke”. Klostret giver mulighed for at leve et religiøst liv centreret om Gud. Der er ikke én bestemt måde at indrette et kloster på, da ordenerne fulgte forskellige regelsæt og havde forskellige syn på, hvor meget kontakt klostret skulle have med omverdenen. Et herrekloster er et kloster med jordbesiddelser. Når et kloster var med til at grundlægge et nyt, kaldes det moderkloster og det nye datterkloster. Sådan opbyggede cistercienserne deres klostervæsen, og moderklostret havde opsyn med datterklostret.
Lægbrødre
Indført af cistercienserne. Lægbrødrene boede i klostret og udførte det fysiske arbejde, så munkene havde tid til bøn og studier. De levede adskilt fra munkene og var en mellemting mellem munkene og lægfolket. De havde ikke munkenes status og kunne aldrig selv blive munke.
Lægfolk
Personer, der ikke er indviet til et kirkeligt embede. Lægfolket var én af tre grupper i middelalderens kirke. De to andre var præsterne og munkene og nonnerne.
Munkevæsen
Betegnelse for kloster- og ordenslivet i den katolske kirke. Ordet munk kommer fra græsk og betyder “en der lever alene”. Det kristne munkevæsen opstod i den egyptiske ørken i 200- og 300-tallet, hvor mænd søgte ud for at leve som eneboere med bøn, faste, bibelstudier og arbejde. Efterhånden opstod små samfund omkring en leder, og idéen spredte sig. Størst betydning fik Benedikts Regel, som blev forbillede for mange ordener og fundamentet for de fleste kristne klostre.
Novice
En, der træner til at blive munk. Novicen gennemgik en prøveperiode, før han kunne aflægge munkeløftet og blive fuldt optaget i klostret. Cistercienserne satte aldersgrænsen for novicer til 15 år, men allerede i 1157 blev den hævet til 18 år. Formålet var at sikre, at den unge selv valgte klosterlivet som et kald. Der kunne dog gøres undtagelser, hvis klostrene havde svært ved at rekruttere.
Reformationen
Kirkelig omvæltning, der begyndte, da munken Martin Luther i 1517 offentliggjorde sine 95 teser i Wittenberg. Luther ville vende tilbage til den sande kristendom og især gøre op med handlen med afladsbreve. Konflikten endte med, at kirken blev splittet i en katolsk og en protestantisk kirke. Luther anerkendte desuden kun to af de syv sakramenter: dåben og nadveren. I Danmark blev der brudt med den katolske kirke i 1536. Klostrene blev nedlagt, og kirkens jord kom under kongen. Det blev enden på Øm Kloster: I 1561 besluttede kongen at rive klostret ned og genbruge murstenene til Skanderborg Slot.
Sakramenter
Hellige handlinger, som udføres af kirken. I middelalderen var der syv: dåb, firmelse, nadver, skrifte, den sidste olie, præstevielse og ægteskab.
Skærsild
Forestillingen om skærsilden opstod i 1100-tallet. Her endte de angrende syndere efter døden for at blive renset, inden de kunne komme i himlen. Antallet af synder afgjorde, hvor længe man skulle være i skærsilden, men tiden kunne forkortes ved at købe aflad af kirken.
Synd
I kristendommen et udtryk for, at man har gjort Gud uret eller vendt sig fra ham. Ifølge Bibelen kom synden ind i verden ved syndefaldet, da Adam og Eva spiste af kundskabens træ og blev forvist fra Paradisets have. Det er grundlaget for arvesynden: forestillingen om, at mennesket er syndigt fra fødslen. Den katolske teologi skelner mellem tilgivelige synder og dødssynder, hvor dødssynden er et bevidst oprør mod Gud. Synder kunne sones med bod og aflad, men døde man uden at have angret en dødssynd, kom man i helvede.
Tidebøn
De daglige bønner, munkene bad i klostret. Cistercienserne havde otte tidebønner i døgnet. Den første, matutin, begyndte kl. 2.00 om natten (om vinteren kl. 1.35). Derefter fulgte laudes, prim, terts, sext, non og vesper, og dagen sluttede med completorium inden sengetid kl. 20.00 (om vinteren kl. 16.30).
Verdensforsagelse
At tage afstand fra den jordiske verden. Det forbindes ofte med tilbagetrækning fra samfundet og askese, som i klosterlivet. Formålet er at komme så tæt på det guddommelige som muligt, og derfor må man give afkald på alt, der binder en til verden. For munkene betød det blandt andet at give afkald på personlig frihed og ejendom.
Kontakt os
Øm Kloster Museum
Munkevej 8
8680 Ry
info@museumskanderborg.dk
Refugiet Klosterhus
Reservation og spørgsmål om ophold i Klosterhus: museumsinspektør Lene Mollerup på lmo@museumskanderborg.dk.