Indplantet af Jens Lind i 1926.
Familie: Kurvblomstfamilien
En flerårig urt, op til 120-150 cm høj. Planten har slanke, forgrenede stilke. Bladene er lancetformede, skinnende grønne og stærkt duftende. Blomsterne er små og grøngule. Oprindelsen er uklar. Estragon dyrkes i dag som krydderplante.
Indholdsstoffer
Æteriske olier, vitamin A og C, jod og mineraler.
Kulturhistorie
Navnet estragon er fransk. På latin betyder det lille drage. Om planten siges det, at den kunne skræmme drager og krybdyr bort og hele slangebid.
Historisk anvendelse
Henrik Harpestreng (død 1244) anvender de stødte rødder fra estragon til at smøre på kroppen mod mange sygdomme. Saften fra roden kurerer hovedpine, tandpine og hård afføring. Den gør hårde øjenlåg bløde og tager kløe. Det er dog usikkert, om han her refererer til estragon eller dansk ingefær.
Planten anvendes som fordøjelsesfremmende, varmende, febernedsættende, vanddrivende, mod orm og kolik. Tygning af bladene siges at hjælpe mod tandpine og hikke.
Planten anvendes i dag særligt på grund af dens delikate smag og indgår i saucer og krydderblandinger, bedst kendt som smagstilsætning i bearnaisesauce og kryddereddike.