Støtteforeningen for Galten Lokalarkiv blev oprettet på en stiftende generalforsamling d. 14. januar 2010. Pr. 1. januar 2021 har foreningen ca. 155 medlemmer.
Foreningens formål er, som det fremgår af vedtægterne nedenfor, at støtte lokalarkivets indsamling og formidling af materiale (arkivalier, billeder, udklip og andet) af interesse for det lokalhistoriske arbejde i arkivets område (den tidligere Galten Kommune) og at udbrede kendskabet til den lokale historie.
Støtteforeningens bestyrelse:
Formand | Dorthe Skriver | Kollens Møllevej 34, Stjær |
Kasserer | Poul Erik Harbo | Firkløvervej 97, Galten |
Næstformand | Knud Gravgaard Nielsen | Agervej 22, Galten |
Medlem | Inger Lise Bæk | Langelinje 27, Skjørring |
Medlem | Ole Husted Andersen | Østervangen 17, Skovby |
Sekretær | Ellen L. Mikkelsen | Lilleringvej 51, Storring |
Arkivleder, født medl. | Erik Korr Johansen | Østervangen 34, Skovby |
Suppleant | Jørgen Bitsch | Skovbyparken 11, Skovby |
Suppleant | Kirsten Simonsen | Hedevej 3, Herskind |
Revisorer
Revisor | Hans Gravsholt | Fuglevænget 8, Herskind |
Revisor | Jørgen Bækgaard | Solhøjparken 24, Storring |
Revisor, suppleant | Jonna Thybo Sørensen | Karensvej 29, Brabrand |
Kontingentet for 2022 er kr. 200, - pr. husstand. Medlemmerne modtager ved udgivelsen uden beregning et eksemplar af arkivets årsskrift Annales. Medlemmerne har desuden gratis adgang til de fire museer i Skanderborg kommune: Museet på Jernbanevej 9, Skanderborg Bunkerne, Museet på Gl. Ry Mølle og Øm Kloster Museum.
Nye medlemmer kan tilmeldes på Støtteforeningens mailadresse: stforgallok@gmail.com
eller hos kasserer Poul Erik Harbo, mobil 61 77 14 97.
Vedtægter for ”Støtteforeningen for Galten Lokalarkiv”
§ 1. Navn
Foreningens navn er ”Støtteforeningen for Galten Lokalarkiv”.
§ 2. Formål
Foreningens formål er at støtte lokalarkivets indsamling og formidling af materiale (arkivalier, billeder, udklip og andet) af interesse for det lokalhistoriske arbejde i arkivets område (den tidligere Galten Kommune) og at udbrede kendskabet til den lokale historie.
Formålet søges bl.a. nået ved:
1. At udgive eller støtte udgivelsen af publikationer o.l. om lokalområdets historie.
2. At arrangere møder, foredrag og studiekredse om lokalhistoriske emner.
3. At deltage som frivillig arbejdskraft i arkivets arbejde.
§ 3. Samarbejde:
Galten Lokalarkiv er en afdeling under Skanderborg Historiske Arkiv, Skanderborg Museum, og foreningen skal samarbejde med Skanderborg Museum samt de øvrige arkiver i Skanderborg kommune. Derudover kan foreningen samarbejde med andre foreninger og personer efter behov.
§ 4. Medlemmer:
Alle interesserede kan optages som medlemmer.
§ 5. Økonomi:
Medlemmerne betaler et årligt kontingent og modtager eventuelle udgivelser til særpris.
Støtteforeningens økonomi er uafhængig af Skanderborg Museum. Foreningen opretter konto i pengeinstitut til foreningens midler. Bestyrelsen giver fuldmagt til foreningens kasserer til at disponere over foreningens midler.
§ 6. Ledelse:
Foreningen ledes af en bestyrelse på indtil 6 medlemmer, der søges valgt, så hele lokalområdet så vidt muligt er repræsenteret. I bestyrelsen indtræder desuden arkivlederen som født medlem.
Valgperioden er 2 år, således at halvdelen er på valg i henholdsvis lige og ulige år.
Desuden vælges hvert år 2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer og en revisorsuppleant.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
§ 7. Generalforsamling
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Der afholdes generalforsamling hvert år i første kvartal. Hertil indkaldes ved meddelelse i pressen eller ved direkte brev/mail til medlemmerne med mindst 14 dages varsel.
Dagsorden skal indeholde mindst følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Regnskab og budget.
Herunder fastsættelse af kontingent.
4. Indkomne forslag.
Forslag, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage inden generalforsamlingen
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
6. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.
7. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
8. Eventuelt.
§ 8. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis et flertal i bestyrelsen eller 1/ 3 af medlemmerne fremsætter ønske herom. Den skal afholdes inden for en måned og indkaldes som til ordinær generalforsamling.
§9. Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan foretages på en generalforsamling med almindeligt stemmeflertal. Forslag herom skal forinden være optaget som et punkt på dagsordenen.
§ 10. Foreningens opløsning:
Forslag om opløsning af foreningen skal vedtages på to på hinanden følgende generalforsamlinger efter samme retningslinier som vedtægtsændringer.
Ved opløsning overgår eventuelle midler til en udgivelsesfond under Galten Lokalarkiv.
Således oprindeligt vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 14. Januar 2010 og efter ændring i §5 på generalforsamlingen d. 5. marts 2019.