Relikt: registreres i den botaniske ekskursion i 1911 og observeret af Jens Lind i 1918. Indplantet. Ikke oprindelig medtaget i Jens Linds have.
Familie: Katostfamilien
En et- eller toårig, 5-25 cm høj plante, hvis stængel forneden er grenet. Bladene er langstilkede og hjerteformede med lave indskæringer og takkede flige. De små blomster med fem kronblade er hvide til lyserøde og sidder 3-6 sammen i nøgler i bladhjørnerne. Rundbladet katost blomstrer i juni-september. Den er ret almindelig i Danmark og vokser ofte i vejkanter og gærder omkring bebyggelse, gerne på tør bund.
Indholdsstoffer
Æterisk olie, slim, garvestoffer, C-vitamin m.m.
Kulturhistorie
Katost var en kendt lægeplante allerede i oldtiden. Det danske navn katost optræder fra omkring 1300 og henviser til frugterne, der ligner små oste.
Historisk anvendelse
I de gamle urte- og lægebøger skelnes ikke mellem almindelig katost og rundbladet katost.
Henrik Harpestreng (død 1244) har mange anvendelser for katost, blandt andet beskriver han forskellige måder at tilberede den på, så den virker mod forstoppelse, tandpine, smerter i brystet, bistik og bylder og som sårheler.
Hos Henrick Smid (1546) står, at saft af katost beskytter mod alle sygdomme, især epilepsi. Desuden øger den mælkeproduktionen hos diende kvinder og kvæg. Afkog af blomsterne anbefales som gurglevand mod sår og hævelser i halsen.
I dag anvendes blomsten i te sødet med honning mod hoste, halsbetændelse, hæshed og betændte mandler, mens de øvrige plantedele også anvendes mod mave- tarmkatar og indvendige betændelser. Katost-ekstrakt, både fra almindelig og rundbladet katost, kan bruges til at rense uren hud og virker desuden blødgørende på huden.