Husløg

Sempervivum tectorum
Tilknytning til Øm Kloster

Indplantet af Jens Lind i 1926.

Beskrivelse

Familie: Stenurtfamilien

En flerårig plante med talrige rosetstillede, tykke og saftige, elliptiske, brodspidsede og randhårede blade og en 20-40 cm høj stængel med spredte, aflange blade og en grenet stand af små røde blomster. Husløg blomstrer i juli-august. Planten findes vildtvoksende bl.a. på klippegrund i Pyrenæerne og i Alperne. I Danmark forekommer husløg som prydplante i haver.

Indholdsstoffer

Garve- og æblesyre samt slim.

Kulturhistorie og anvendelse

Kulturhistorie

Planten er oprindelig hjemmehørende i Lilleasien. På grund af de saftspændte blade fandt man i antikken på at plante den på hustage som værn mod lynnedslag og helligede den derfor til tordenguden Jupiter. Skikken bredte sig senere til Norden, hvor planten fik tilnavnet tagløg. Man kan således stadig finde husløg i stråtaget på ældre landsbyhuse.

Historisk anvendelse

Medicinsk har husløg været anvendt i årtusinder, og i de nordiske sagaer omtales plantesaften som middel mod brandsår eller til at dryppe i øret mod ørepine samt til at lindre smerter ved helvedesild.

Hildegard af Bingen (o. 1150) skriver, at en sund og rask mand, der spiser husløg, bliver liderlig. Hvis en mand ikke kan producere sæd, anbefaler hun, at han kommer husløg i gedemælk og koger det med et par æg. Også kvinder bliver liderlige, men planten afhjælper ikke sterilitet hos kvinder. Hun anfører, at døvhed kan kureres, hvis man tager brystmælk fra en kvinde, der har født en søn 12 uger før, og rører mælken med saft af husløg og nogle gange drypper 4 dråber heraf i ørerne.

Christiern Pedersen (1533) anvender et destillat af husløg mod nyregrus og bruger desuden den knuste plante som omslag på hudlidelser.

Henrick Smid (1546) bruger husløgsvand mod malaria og diarré og bader betændte øjne med saften og bruger, som Pedersen, den knuste plante som plaster på brandsår.

Også Simon Paulli (1648) anvender planten mod malaria og som plaster.

Blade fra husløg er optaget i farmakopéen fra 1772 (forskrift for lægemidlernes tilberedning), og saften fra de friske blade bruges stadig i folkemedicinen mod vorter, fregner, forbrændinger og bylder samt til øredråber.

En del overtro har igennem tiden været forbundet med husløg. Således har man ment, at husløg anbragt over porten eller indgangsdøren forhindrer ildsvåde, uheld og trolddom. Desuden skulle den forhindre, at hekse fik adgang, men i stedet bringe penge og lykke til beboerne. Man har tillige ment, at den person, som bærer friske blade af husløg på kroppen, øger sin tiltrækningskraft. Gammel overtro siger også, at hvis husløg blomstrer på taget, vil husets datter blive gift inden for et år.