Giftighed: ✝✝ (giftig)
Indplantet. Ikke oprindelig medtaget i Jens Linds have.
Familie: Arumfamilien
Flerårig plante med knoldformet jordstængel, hvorfra der om foråret skyder store, skinnende grønne pilformede blade på lange stilke. Bladene er helrandede, og kan desuden være bølgede og have små sorte pletter på oversiden. For enden af en 20-40 cm høj stilk sidder den brunviolette blomsterkolbe, der ligner en kølle, omgivet af et kræmmerhuslignende hylsterblad. De små blomster sidder helt tæt, hanblomsterne for oven, og hunblomsterne forneden på kolben. Planten blomstrer i maj-juni og får derefter skinnende, først grønne, siden orange bær, som ser indbydende ud, men er meget giftige. Planten er mest udbredt i den sydlige del af landet, hvor den vokser i frodig, fugtig muldjord i skove og krat.
Indholdsstoffer
Alkaloidet coniin og det flygtige stof aroin, som muligvis også er et alkaloid. Planter fra arumfamilien indeholder rafider der er nåleformede krystaller.
Advarsel
Alle dele af planten indeholder rafider der kan medføre irritation, rødmen og kløe på huden og irritation af slimhinder.
Kulturhistorie
Allerede i oldtiden anvendtes roden som slimløsende og afførende lægemiddel. Planten er sikkert indført til Danmark udefra, men man ved ikke hvornår. Henrik Harpestreng (død 1244) omtaler den muligvis, men det kan også være estragon, artemisia dracunculus, han beskriver.
Historisk anvendelse
Afkog af den tørrede rod bruges som slimløsende og afførende middel. Desuden til omslag på bylder.