Stor interesse for åbningen af Båndet
Galten og Ry Lokalarkiver medvirkede ved åbningen af vandre- og cykelstien Båndet mellem Låsby og Skovby den 7. april 2019.
Ved åbningen af vandre- og cykelstien Båndet deltog ca. 800 personer. Arrangementet startede kl. 9 ved Låsby Station og efter en række events afsluttedes med borgmester Frantz Fischers indvielse af stisystemet på shelterpladsen ved Skovbyskoven og Tinbæksøen.
På udvalgte steder fortalte arkivlederne Martin Philipsen Mølgaard i Låsby og Erik Korr Johansen i Galten og Skovby om byernes og Hammelbanens historie.
Undervejs på Båndet kan man nu på stiens ti informationstavler læse Ry og Galten Lokalarkivers historiske tekster om de enkelte lokaliteter, som man passerer på turen.